I økonomernes drømmeverden burde der ikke være forskel på prisniveauet i forskellige lande – valutakursen burde flytte med, så prisen i vores egen valuta på varer i et land er den samme som i andre lande. Her må man konstatere, at økonomernes drømmeverden ligger langt fra den virkelige. Selv økonomerne er efterhånden nået til den erkendelse. Det kan du læse mere om i denne uges Fri Værdi, hvor vi skal se nærmere på valuta- og prisudvikling.

Endnu en uge, hvor der er nok at tage fat på, når det kommer til forsvarsfronten. Faktisk sker der så meget, at det er svært at få overblik over, hvad der sker, og hvilken betydning det får. Her tænker vi især på følgerne af det læk fra Forsvarets top, som vi kunne beskrive i sidste uge, men også beretningen om, at regeringen påtænker at sætte Forsvarets arbejde på pause. Det kommer vi omkring om lidt. Men vi skal også omkring FN’s tortur-komite og hovedhistorien, der handler om Weekendavisens udlandsredaktør Anna Libak og hendes engagement i Den Danske Ukraine Komite. Det er den med Søren Pind. Anna Libak donerede i marts 2022 250.000 kroner til komiteen, som skulle bruges til våben.

Dette blev ugen, hvor Danmark fik sin næste finanslov for budgetåret 2024. Den ankom i en aftale, som synes enten elsket eller hadet, få ting her imellem. Set fra den positive side er den indgået af samtlige partier på nær Enhedslisten, og det kan godt betragtes som en succes, at en parlamentarisk forsamling af modstandere kan forenes om statsbudgettet. Det kan være værd at glædes over, at de danske partier er lykkedes med dette i en tid med øget fokus på polarisering i den politiske debat. På den anden side kan finansloven også betragtes som alt, hvad der er i vejen med politik. Under præsentationen fik alle et minut i solen til at fortælle, hvad de har leveret på.

I denne uges Fri Kritik runder litteraturkritiker Mikkel Bruun Zangenberg værker af Anne Carson, Viktor Sklovskij, Martin Bigum og endelig en meget ung James Joyce, hvis prosadebutværk Dubliners fra 1914 nu via Niels Lyngsøs glimrende oversættelse er udkommet som Dublinere (Turbine).

Vi skal høre om det nye filmforlig, som politikerne blev stolte af, men som visse dele af branchen blev forvirrede af, og så skal vi også se på både The Prodigy og Jonas Vingegaard. Men først forsøger vi at opklare et mysterium, der handler om en masse nye, skøre anpartsselskaber, som Jysk Fynske Medier pludselig har oprettet. Lad os bare sige, at de har regnet ud, hvor David købte øllet.

Endnu et højspændt drama er undervejs i den velhavende Færch-familie. Merethe Færch, datter og en af arvingerne til familiens sjællandske patriark, Stener Færch, stævner nu ganske spektakulært sin egen mor for et trecifret millionbeløb i en bitter arvestrid.

Velkommen til Fri Bandit i en uge, hvor politiet lukkede Pusher Street “midlertidigt”, som det hedder i en pressemeddelelse. Aktionen var et skridt i retning af den såkaldte helhedsplan, der er lagt for området, og som skal føre til en permanent lukning af hashgaden.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på to globale tendenser. For det første, at antallet af krige i verden vokser, og at Vesten stort set kun er optaget af de krige, der har en umiddelbar betydning for os, nemlig krigene i Ukraine og Gaza.

Øverst i indbakken ligger selvfølgelig gårsdagens ministerrokade i Venstre, en ouverture til den helt store ministerrokade, der kommer til sommer, når – gætter jeg – enten Nicolai Wammen (S) eller Dan Jørgensen (S) skal ned til Bruxelles for at være EU-kommissær. Så denne lille rokade er mestendels udtryk for, at Venstres nye formand Troels Lund Poulsen vil stemple ind med sit bud på en frisk start for et gammelt magtparti, der er gået helt i frø. Bemærk i øvrigt, at når der tales om en frisk start, så er det i nær sagt i alle livets forhold udtryk for, at man ikke rigtigt tror på det selv.

Efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober og Israels gensvar herskede der på de globale markeder en udbredt forventning om, at oliepriserne ville stige. Forventningen var knyttet til den anspændte situation i Mellemøsten og risikoen for, at olien som i 1970’erne ville blive brugt som politisk våben. Der var en frygt for, at endnu et udbudschok – altså at de olieproducerende lande i Mellemøsten skulle stoppe olieeksporten, så udbuddet faldt drastisk – ville ramme de vestlige økonomier med både højere inflation og lavere vækst til følge. Indtil videre har udviklingen været modsat. Oliepriserne er tværtimod faldet, og der er foreløbig ingen tegn på, at vi er på vej ind i et økonomisk tilbageslag med høj inflation drevet af højere oliepriser.

Sikke en uge. Vi kommer ikke udenom at tale om det læk, der stjal weekenden fra de af os, der beskæftiger os med forsvar. Der er længe blevet skreget på luftforsvar til de danske soldater. Nu har lækket afsløret investeringsplanerne for de næste ti år. Imødekommer de behovet?

Milliardvirksomheden Nomeco tilbød at betale medicin for ansatte og de ansattes samlevere og børn, selvom de ikke havde fået tilladelse af Lægemiddelstyrelsen, som lægemiddelloven foreskriver. Men efter Frihedsbrevets henvendelse er det slut med at betale regningerne til de ansattes receptpligtige medicin, oplyser Nomecos topchef. Det sker, samtidig med at Lægemiddelstyrelsen undersøger Novo Nordisk for en lignende praksis.

Frihedsbrevet bragte i marts måned en kritisk artikel om en række forhold på et museum. Artiklen omtalte blandt andet, at flere familiemedlemmer til en museumschef var ansat på museet, herunder hans mor. Flere kilder beskrev i artiklen deres oplevelser af arbejdsmiljøet på museet, og en af kilderne omtalte i den forbindelse museumschefens mor. Moren klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt beskyldninger mod hende, som hun ikke var blevet forelagt. Nævnet kritiserer Frihedsbrevet for ikke at forelægge beskyldningerne for moren inden offentliggørelsen.

Jon Stephensen røg ud af Moderaterne efter et længere forløb, der kredsede om en række lumre beskeder, han havde sendt til et 19-årigt medlem af partiets ungdomsafdeling, Unge Moderater. Siden da har han været løsgænger, men både han og Socialdemokratiets Leif Lahn kunne fortælle B.T., at aftalen om valgforbund er indgået efter sommerferien. Frihedsbrevet kan nu indsnævre det noget upræcise “efter sommerferien”. For aftalen er nemlig indgået for præcis seks uger siden.

I denne uges Fri Kritik præsenterer jeg dig for tre bøger, som jeg har sovet med og på; nærmere bestemt Virginia Woolfs (1882-1941) essay Om at være syg, den dansk-tyske fotograf Ann Lass’ fotobog Triple Seven samt det rumænske nobelprishåb Mircea Cărtărescus novellesamling Melancolia.

Mandag i den forgangne uge kunne Frihedsbrevet afsløre, at Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard havde undladt at nævne, at hun ses privat med Barbara Bertelsen, da hun udgav en sønderlemmende kritik af pressens dækning af FE-sagen og Barbara Bertelsens person. Korsgaard erkendte senere, at det var en fejl ikke at deklarere relationen i sin kommentar, mens hun dog afviste, at det skulle have påvirket hendes dømmekraft at deltage i Barbara Bertelsens 50 års fødselsdag ni dage inden kommentarens udgivelse. Udover bekendtskabet med Barbara Bertelsen viser det sig også, at hun har en nær relation til Statsministeriets stabschef – og Mette Frederiksens særlige rådgiver – Martin Justesen.

Som du nok har bemærket, har vi på Fri Finans brugt en del fokus på at se nærmere på selskabet Pharma Equity Group. I denne uge har vi set nærmere på pengebeholdningen i selskabet, og det er på overraskende vis endt som en vild kamp om sandheden. Vi som journalister fælder aldrig dom over et selskab – men vi undrer os over, hvordan Pharma Equity Group over for aktiemarkedet, og dermed både nuværende og potentielt kommende aktionærer, formulerer dets finanser som et skønmaleri, når de tørre tal i regnskabet taler et andet sprog, som flere eksperter også har bemærket.

Venstres Landsmøde i Herning bød på to dages benhård udelukkelse af Frihedsbrevet. Ifølge Venstres mediechef skyldtes det, at Frihedsbrevet, som de eneste i presserummet, ikke kørte efter en konsensussøgende dagsorden. Temaet om CO2-afgifter på landbruget blegnede ved siden af den kulørte afsløring om Moderaternes Mike Fonseca og hans 15-årige kæreste – og forholdets mulige konsekvenser for en karriere i Venstre. Samtidig kæmpede Venstre en brav kamp med at overbevise vælgerne om partiets genoprejsning og den fede forening mellem land og by.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Der kommer flere og flere forskellige cannabis-produkter på markedet, og de bliver stærkere og stærkere. Og så udgør det øgede samarbejde mellem kriminelle grupperinger nye sikkerhedstrusler i Europa. Sådan lyder det i en dybdegående rapport fra det europæiske politisamarbejde Europol, som blev offentliggjort forleden. Jeg kigger nærmere på nogle af de opsigtsvækkende konklusioner, og hvad det betyder i dansk sammenhæng. Bagefter runder jeg to sager fra den svenske underverden, som mildest talt bliver ved med at overgå fantasien.

Denne udgave af Fri Spark byder på fodboldpoesi, indtil videre ikke pyntede tilskuertal fra den storsatsende saudiske fodboldliga samt international talenttræf i tusmørket mellem Vestvolden og Utterslev Mose.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den britiske filosof og forkæmper for lesbiskes rettigheder, Kathleen Stock. Stock er forfatter til bestselleren Material Girls: Why Reality Matters for Feminism. Stock blev for et par år siden som følge af sine kontroversielle holdninger i kønsdebatten tvunget til at forlade sit job som professor i filosofi på University of Sussex. Hun har siden stiftet The Lesbian Project sammen med den tidligere tennisstjerne Martina Navratilova og Julia Bindel, og hun er kommentator ved det britiske medie UnHerd.

6-3 lyder, som om der er tale om en tenniskamp, men det er nu ikke tilfældet. I stedet henviser 6-3 til fordelingen af stemmer i et slag om centralbankernes rentefastsættelse, som foregik 17 km øst for tennissportens Mekka i Wimbledon, nærmere bestemt i Bank of Englands bygning i Threadneedle Street i London.

Velkommen til det første nyhedsbrev fra Fri Forsvar. Der er, som de fleste nok har bemærket, nok at tage fat i, når det kommer til dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. På forsvarsfronten står vi i en situation, hvor der til tider lader til at være gået sport i at finde milliarder til krudt og kugler. Det sker på et bagtæppe af, at Forsvaret gennem forlig på forlig er blevet sparet og indskrænket. Vi ser nu omstruktureringen af et forsvar, der primært skulle på ekspeditioner i Mellemøsten, på piratjagt nær det afrikanske kontinent og flyve i helikopter og kampfly til missioner i Sahel og Baltikum. Fremover skal Forsvaret stå sin styrkeprøve som afskrækning mod truslen i øst.

Vi skal forbi det kriseramte bondeparti Venstre, der i denne uge brød med et af deres egne “ideologiske principper.” Vi spørger, hvad Venstres principper efterhånden er værd. Dernæst tryktester vi en af FE-sagens måske mest fremtrædende kritikere, nemlig grand old lady of the law, Eva Smith. Hun mener nu, at PET-chef Finn Borch Andersen bør strafforfølges for brud på straffeloven. Vi taler med hende og sætter hendes argumenter på en prøve. Og ville det egentlig tælle som et rigtigt nyhedsbrev, hvis ikke det indebar politikere, der ikke vil svare på spørgsmål? Denne uge er i hvert fald ingen undtagelse.

Vi skal runde østrigske Stefan Zweigs roman Verden af i går (1941), og vi skal forbi den græske tragediedigter Sofokles’ totalt uopslidelige superklassiker Kong Ødipus, der nu er gendigtet af et oversætter-dream team, nemlig filologen Jørgen Mejer og digteren Søren Ulrik Thomsen, det er også besørget af Gyldendal. Og så har jeg simpelthen været nødt til at inkludere en lille, let og lys bog, der minder os om, at livet også kan være herligt og vidunderligt, nemlig Anne Marie Borcherts queer kærlighedsromance Lykkelig med M – den udkommer på forlaget OVBIDAT.