Man får dagsordensættende journalistik som abonnent på Frihedsbrevet, og ugens bedste eksempel på det er vores historie om Københavns kultur- og fritidsborgmester, Mia Nyegaard fra Radikale Venstre, som vi forleden kunne afsløre i at bedrive en form for ledelse, som hendes medarbejdere fortæller involverer chikane, overfusninger og frygt.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Den kontroversielle byggematador og storsponsor til Socialdemokratiet Jesper Skovsgaard gik ud i et opsigtsvækkende forsvar i en skandalesag for Aalborg Kommune, som i flere år havde brudt loven. 14 dage senere fik han byggetilladelse. Ifølge eksperter er det et mudret forløb.

Politiske profiler fra Moderaterne, herunder formand Lars Løkke Rasmussen, har i skarpe vendinger kritiseret den tidligere socialdemokratiske regerings storstilede planer om at sende asylansøgere på et fly til det centralafrikanske land Rwanda. Nu hvor partiet er kommet i regering, spiller der tilsyneladende andre toner fra det moderate partiapparat. For trods gentagne forsøg vil ingen i partiet svare klart på, om man fortsat vil gennemføre Rwanda-projektet. Gruppeformand Henrik Frandsen vil ikke hjælpe med at oversætte de noget uklare formuleringer i det nye regeringsgrundlag om et eventuelt modtagecenter.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Arbejdsmiljøet hos kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Mia Nyegaard er nu så giftigt, at der tirsdag blev indført nye regler for, hvem der må deltage i møder med borgmesteren – og hvem der ikke må. Men selvom det altså nu tilsyneladende er nødvendigt at skærme medarbejderne i sådan en grad, at de ikke længere kan være fysisk tilstede i samme rum som Mia Nyegaard, vil den radikale byrådsgruppe ikke forholde sig til deres partifælles adfærd.

I dag skal vi meget vidt omkring i Fri Kritik – friheden bringer os til en udsyret tysk science fiction-klassiker fra 1913, til en hjerteskærende amerikansk klassiker fra The Harlem Renaissance (der udkom i 1937), hvorefter vi lander midt i samtidslitteraturen og Paris med franske Édouard Louis. Det, der forbinder disse tre litterære værker, er forskellige ideer om rejsen. Vi står foran et 2023, der udgør endnu et kapitel i menneskehedens vilde og hæsblæsende ekspedition ud i fremtiden, så lad os se, hvad litteraturen gør med ideen om rejsen. Eller måske rejser vi ikke så meget, men vi bliver snarere skudt ud af en kanon. Nu skal vi kigge lidt nærmere på et par af granaterne.

Anne Sophia Hermansen er kulturkommentator hos Weekendavisen – men hun bijobber samtidig som facilitator af et prominent kulturnetværk, hvor en lang række fremtrædende kulturchefer sidder til bords og betaler Hermansen for at styre slagets gang. Det bør deklareres, hvis man får betaling fra de folk, man samtidig skriver om i avisen, mener ekspert. Men det er der ingen grund til her, lyder svaret fra Hermansen og hendes chefredaktør.

Jeg var taget på årets sidste stuegang. Det var torsdag den 22. december, og Folketinget var ved at lukke ned. En af de vildeste sæsoner i dansk politik nogensinde var ved at finde sin afslutning. Folk var udmattede. Tænk lige på alt det, de havde været igennem, de 179 medlemmer af Folketinget: Oplukningen, afstemningen om forsvarsforbeholdet, FE-sagen, Minkskandalen og så til sidst et folketingsvalg, som havde været et festfyrværkeri af gak og løjer. Alle trængte til et time out, til at få slikket deres sår og gøre gevinster og tab op.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen Aalborg Komunne Foto: Lars Horn / Baghuset Dato: 09.06.22

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), har brugt kommunalt ejede lokaler til at mødes med de hemmelige sponsorer i borgmesterens pengeklub, der samler penge ind til hans valgkamp. Det kan Frihedsbrevet afsløre på baggrund af lækkede dokumenter, der viser, at borgmesteren i mindst et tilfælde har inviteret til møde i den kommunalt ejede virksomhed Aalborg Havns lokaler. Flere eksperter kritiserer i skarpe vendinger havnen og borgmesteren, som Venstre også peger fingre ad.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard fra Radikale Venstre, har ifølge en lang række tidligere og nuværende medarbejdere trukket et brutalt arbejdsmiljø med ind i forvaltningen med udskamning af medarbejdere, nedværdigende tale og generel utilregnelig adfærd overfor de ansatte. Det kan Frihedsbrevet nu fortælle, efter at have talt med mere end 10 kilder med tilknytning til forvaltningen. Flere af kilderne arbejder med direkte reference til borgmesteren eller i afdelinger, som er tæt knyttet op af direktions- og ledelsessekretariatet.

Award ceremony, Lionel MESSI (ARG) with cup, cup, trophy, team photo, team, team, team photo. jubilation, joy, enthusiasm, Game 64, FINAL Argentina - France 4-2 nE (3-3) on December 18th, 2022, Lusail Stadium Football World Cup 20122 in Qatar from November 20th. - 18.12.2022 ? Photo by: Frank Hoermann/SVEN SIMON/picture-alliance/dpa/AP Images

Det er i Île-de-France og Gran Buenos Aires, det sker, når det kommer til at udvikle flest VM-spillere i moderne tid. Faktisk kunne Paris plus forstæder og den argentinske hovedstad med ditto have spillet sin helt egen VM-finale i Qatar for godt 14 dage siden. Og så er der Rosario: Hvordan har Argentinas tredjestørste by kunnet udklække så mange verdensmestre gennem tiden?

“Det koster penge at lave penge.” Sådan kan man sammenfatte budskabet fra flere kendte ambassadører fra velgørenhedsorganisationen KidsAid. En række eksperter mistænker organisationen for at bruge for mange penge på fester og for få penge på at hjælpe syge og udsatte børn, som KidsAid er sat i verden for. Ligeledes har Civilstyrelsen bedt fonden om at skrue ned for omkostningerne i fremtiden. Men nu tager en række af organisationens kendte ansigter KidsAid til forsvar. Det koster nemlig penge at lave penge, lyder det.

I et stort interview med Frihedsbrevet fortæller Nye Borgerliges tidligere pressechef Lars Kaaber om den politiske ambition, der har motiveret hans arbejde for fire forskellige partier i fire forskellige årtier, om ikke at være “likeable” nok til selv at blive politiker og om Nye Borgerliges største udfordring i årene, der kommer.

To gamle mennesker sidder i en lejlighed. Og der bliver de siddende. Så kort og tørt vil en skeptiker kunne pitche den absolut bedste film, jeg så i 2022 – et værk af så drøj, ufortyndet styrke, at det har været vanskeligt at fordele vægten i det her nyhedsbrev og rent faktisk snakke “årets film” i flertal fremfor ental. På trinnet lige under – for sådan et var der trods alt – stod en lille, islandsk film på tæer for at fastholde et kvælertag, jeg stadig mærker som en ømhed i struben den dag i dag. Den film var i øvrigt ikke Hlynur Palmassons storroste og ligeledes islandske prisvinder, Vanskabte Land, men den kan du til gengæld også læse om i afsnittet med årets skuffelser og overraskelser samt de fremragende film, der havde mesterværket inden for rækkevidde. Og det er der, vi begynder.

Kulturpolitisk Netværk er en klub, hvor den danske kulturbranches spidser har mulighed for at mødes, hvis de køber et medlemskab. Netværket er faciliteret af virksomheden Samuelsen, og medlemmerne repræsenterer en lang række kulturinstitutioner, store og små, private og offentlige. Eksperter har mildt sagt deres betænkeligheder ved dette netværk, og de undrer sig over, hvordan det mon kan bidrage til kulturens i forvejen velkendte habilitetsproblemer.

Det er nogle af de største og mest velrenommerede virksomheder i Danmark, som tilsyneladende har været med til at sponsorere den velgørende organisation KidsAid. Men som Frihedsbrevet har kunnet fortælle, har organisationen brugt millioner på fester, hoteller og underholdning, og organisationens regnskaber bliver af eksperter kritiseret for at være misvisende. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at flere af de virksomheder, som KidsAid har fremhævet som sponsorer, ikke er det og i virkeligheden har bedt om at blive fjernet fra organisationens hjemmeside.

Den milliondyre beslutning om at oprette et dansk kvindefængsel bygger på en undersøgelse fra Kriminalforsorgen selv. Nu møder undersøgelsen, og måden den er blevet brugt på, hård kritik.

Fussball, Herren, Saison 2022/23, WM in Katar, Gruppe B 1. Spieltag, England - Iran im Khalifa International Stadium in Ar-Rayyan, die Spieler des Iran singen aus Protest die eigenen Hymne nicht mit, 21.11. 2022, *** Football, men, 2022 23 season, World Cup in Qatar, Group B 1 matchday , England Iran at Khalifa International Stadium in Ar Rayyan, Iran players do not sing along with their own anthem in protest, 21 11 2022, Copyright: xMatthiasxKochx

Iran slår hårdt ned på alt og alle, der tager del i eller bakker op om de månedlange, landsomfattende protester mod præstestyret. I den seneste tid har myndighederne i opsigtsvækkende grad spillet med musklerne over for både aktive og tidligere iranske fodboldspillere – en af dem kan blive det tredje offer for dødsstraf ved hængning, der er direkte afledt af urolighederne. Kritikere kalder dommen for humbug.

Det er juleaften, og året går på hæld. I den anledning har jeg i denne uges Fri Tænkning valgt at se tilbage på året der gik, gøre status på krigen i Ukraine og dele en bestsellerforfatters tre yndlingsfilm.

På et ubestemmeligt tidspunkt i de 42 dage, som Jakob Ellemann-Jensen tilbragte sammen med Mette Frederiksen inde i et forhandlingslokale på Marienborg, har han slugt en rød pille. Om det har været ganske frivilligt, eller om Nicolai Wammen i smug har knust den og drysset den i Ellemanns vandglas, ved jeg ikke, men ned er pillen i hvert fald kommet. Når denne pille, som Wammen selv slugte for mange år siden, opløses i blodet, fortrænger den helt lysten til at svare sandfærdigt og oprigtigt på spørgsmål og erstatter med funktioner, som vi mest kender fra science fiction-figurer, hvor alle svar synes forprogrammerede.

Et højspændt familiedrama udspiller sig netop nu på hver sin side af den dansk-tyske grænse. Konflikten er kommet så vidt, at både politiet, mystiske sikkerhedsvagter og flere domstole er blevet ingredienser i sagen, som er gået komplet i hårdknude. Hovedpersonerne er en hovedrig tysk restaurant-arving og en bankuddannet mand i Gråsten. Og i midten står deres børn fanget i forældrenes strid og myndighedernes nølen. På baggrund af interviews med begge parter og gennemgang af flere hundrede siders dokumentation kan Frihedsbrevet nu oprulle den mildt sagt opsigtsvækkende sag.

I Rudersdal Kommune har de fundet på en smart løsning til at tænde lys i kommunens traditionelle juletræer, i en tid hvor energi- og forsyningskrisen kradser. Med opsætningen af to el-generende cykler kan borgerne manuelt tænde lys i juletræernes stjerne, der ellers står slukket det meste af døgnets 24 timer. Der er bare én lille hage ved Rudersdals kreative tiltag. Cyklerne koster kommunen tusindvis af skattekroner i ekstra udgifter til julebelysningen og bidrager ikke med besparelser på elregningen.

En årelang politisk kamp kulminerede, da Kriminalforsorgen sidste år slog dørene op for Danmarks eneste kvindefængsel. Det var et dyrt projekt med tårnhøje ambitioner, men Frihedsbrevet har gennem et halvt år interviewet over 25 indsatte, der beretter om kritisable forhold, ledelsessvigt og et hårdkogt miljø inde bag hegnet. Flere står nu frem i vores nye podcastserie Kvindefængslet.

Inden valget talte Lars Løkke Rasmussen i stærke vendinger om, hvorfor det var klokkeklart, at regeringen burde tage de sidste fem børn hjem fra de syriske lejre sammen med deres mødre. Nu er han blevet udenrigsminister. Sagen er hans ansvarsområde. Og Løkkes retorik om spørgsmålet er blevet mere vag. Spørgsmålet er ikke afklaret internt i den nye regering, lød udmeldingen fra udenrigsministeren onsdag, da Frihedsbrevet konfronterede ham.

Den kongelige hofleverandør Royal Copenhagen skal tilbagebetale 1,7 millioner i erstatning til caféen Blomst efter en tvist om opsigelsen af Blomsts kontrakt i gårdhaven tilhørende Royal Copenhagens flagskibsbutik på Strøget i København. Men selvom kendelsen fra Voldgiftsinstituttet er klar, har Royal Copenhagen kun overført knap halvdelen af beløbet til den nu lukkede café.

I dag skal vi læse den franske filosof Michel Serres’ lille bog Krisetider (Forlaget Mindspace), der netop er kommet på dansk, og vi skal forbi en amerikansk kvinde, Shoshana Zuboff; hun er professor på Harvard Business School og begik i 2019 en kæmpe mursten ved navn I overvågningskapitalismens tid. Kampen for en human fremtid på magtens frontlinje. I fredags var hun på besøg på CBS her i København for at fortælle om sit projekt – og det gav mig ideen til at sætte Michel Serres og Shoshana Zuboff sammen. Serres udgav oprindeligt sin bog i 2009, Zuboff som nævnt ti år senere, men de er kun blevet mere aktuelle siden da; og de deler den helt overordnede idé om, at vi lever i ganske dramatiske krisetider. Men de går til ideen på lidt forskellige måder, og det skal vi høre nærmere om nu.

Velgørenhedsorganisationen KidsAid Danmark samler hvert år millioner af kroner ind til syge og udsatte børn, og ofte er det med hjælp fra nogle af Danmarks største kendisser. Men organisationen bruger samtidig millioner af kroner på fester, hoteller og underholdning, viser en gennemgang af regnskaberne. Nu kritiserer en lang række af landets førende eksperter inden for velgørenhed og bogføring organisationen for at have uigennemsigtige regnskaber, og samtidig sår de alvorlig tvivl om, hvor mange penge der reelt tilfalder børnene.