Den 82-årige forkvinde for Repræsentanternes Hus i Kongressen, Nancy Pelosi, aflagde i den forgangne uge et historisk besøg i Taiwan. Pelosi noterede i en kommentar, at formålet med lynvisitten var at vise støtte til demokrati og frihed. Siden har debatten raset om Pelosis aktion: Har besøget bidraget til styrkelsen af Taiwans demokrati og suverænitet ved at vise den lokale befolkning, at den ikke vil blive ladt i stikken? Eller har det haft den modsatte effekt og bragt både østatens suverænitet, politiske og økonomiske orden i fare? Har besøget øget risikoen for, at Kina vil gribe til militær magt for at gøre en ende på Taiwans de facto selvstændighed, eller har det haft en afskrækkende effekt? Eller måske har Pelosis aktion – sådan som Det Hvide Hus helst vil fremstille det – hverken gjort fra eller til?

Den ukuelige danske sommer er til tider lidt svær at regne ud. Flystrejke, en national Tour de France-orgasme, politiske topembedsmænd sendt på sommerferie i stedet for i fængsel og ikke mindst tilbagevendelsen af de længe savnede festivaler. Sommeren 2022 er fandeme episk på mange måder. Den får et kæmpe kryds i min årskalender som en sommer, jeg ikke bare sådan lige kommer til at glemme. Ja, de danske somre kan være lunefulde, men hvis der er én ting, man altid kan regne med, er det vores ribs. Uha, det er godt! Der er røde, hvide, pink, nærmest lilla og selvfølgelig grønne umodne bær, der også sagtens kan gøre din krop glad. Så er det bare at tage for sig!

So long, sommerferie! Vi er tilbage i byen og på spisepinden. Denne uge er vi taget på shoppetur med dertilhørende akut sult, som vi valgte at få stillet på et hotel i Indre By, der bød på lange samtaler, som kredsede om alt fra Ringenes Herre-indretning til UFO-keramik. Og en masse mad, selvfølgelig.

Frihedsbrevet kunne tidligere på ugen fortælle, at det amerikanske militær advarer mod en eskalering af sikkerhedssituationen i de syriske flygtningelejre, hvor der stadig sidder fem danske børn og deres mødre. Lejrene kan kollapse, hvis det tyrkiske militær rykker ind i området, lyder vurderingen, der får opbakning af en dansk ekspert. Sker det, kan det potentielt få konsekvenser for Danmarks sikkerhed. Et sammenbrud af lejrene kan nemlig betyde, at vi mister kontrollen med de fem børn, som efterretningstjenesterne tidligere har vurderet kan udgøre en sikkerhedsrisiko på sigt. På baggrund af det forhøjede trusselsbillede i lejrene retter Enhedslistens udenrigsordfører Søren Søndergaard nu kras kritik af regeringens modvilje mod at hjemtage børnene sammen med deres mødre. En linje, som, han mener, udgør en “sikkerhedsrisiko” mod Danmark. Søren Søndergaard opfordrer derfor danskerne til at tage deres sikkerhed i egne hænder, når de inden længe skal til stemmeurnerne ved det forestående folketingsvalg.

For en måned siden blev jeg udsat for et gement cykeltyveri. Min elskede, nyindkøbte Pelago-cykel var i dagtimerne blevet løftet væk fra cykelstativet foran Frihedsbrevets kontorlokaler i Indre By i København. Jeg regnede med, at den var blevet sat på en lastvogn og kørt til udlandet, så jeg aldrig ville finde den igen. Men cyklen var ikke nået ret langt. For i denne uge kunne jeg se på Den Blå Avis, at en cykel, der til forveksling lignede min, var blevet sat til salg af en cykelhandler i Nordvestkvarteret i København. Få hundrede meter fra min egen bopæl.

Debattør og forfatter Jaleh Tavakoli blev i 2019 sigtet for at have overtrådt Straffelovens paragraf 264 d stk. 2 ved at dele en video af halshugningen af danske Louisa Jespersen i Marokko. Frihedsbrevet kan nu fortælle, at der den 14. juli blev afsagt dom i sagen: Tre måneders betinget fængsel. Tavakoli har anket dommen, som hun kalder uretfærdig. Hun håber, at hun kan vinde sagen i landsretten, fordi, hun mener, at det, hun har gjort, er en vigtig og principiel sag, der handler om, at myndighederne “nærmest lyver” for borgerne, og at hun har været udsat for en “politisk hetz”.

Der sidder fortsat fem danske børn i de syriske lejre. Både PET og Forsvarets Efterretningstjeneste har advaret regeringen om risikoen for, at de kan blive radikaliseret. Nu får regeringen endnu et opråb med på vejen angående de danske børn i lejrene. Det amerikanske militær og en række eksperter advarer nu om, at den skrøbelige sikkerhedssituation i det nordøstlige Syrien potentielt set kan medføre, at lejrene, der huser over 60.000 mennesker, kan bryde sammen. Fra amerikansk side frygter man, at Tyrkiet vil gå ind i Syrien og angribe kurderne, som i øjeblikket kontrollerer lejrene tæt på den tyrkiske grænse. Det vil betyde en yderligere svækkelse af sikkerheden i lejrene, som har oplevet en række forværringer på det seneste.

Et hidtil ikke omtalt billede viser den danske mand Storm Karl Balderson, der er draget i krig i Ukraine for at nedkæmpe russerne, posere med et flag fra den berygtede Azov-bataljon. Grupperingen blev stiftet af en højreekstrem ukrainsk MMA-kæmper i 2014, og flere medlemmer var dengang nynazister. I dag er bevægelsen indlemmet i den ukrainske hær og har forsøgt at tage afstand fra dens fortid. Men bataljonen har stadig højreekstreme-elementer i sig, siger Maja Touzari Greenwood. Hun er postdoc og ekspert i fremmedkrigere ved Center for Sikkerhedsstudier på Edinburgh Universitet og har siden krigens udbrud fulgt om fremmedkrigerne i Ukraine tæt.

Kræftens Bekæmpelse er Danmarks suverænt mest velpolstrede patientorganisation. Ifølge det seneste årsregnskab har organisationen en formue på 2,3 milliarder kroner. At Kræftens Bekæmpelse har vokset sig så store, kan være et problem, lyder det fra en ekspert. For patientorganisationens formue får andre til at blegne. Den er nemlig markant større end alle andre patientforeningers økonomi – lagt sammen. Eksempelvis er Kræftens Bekæmpelse over 100 gange større end SIND, der er patientorganisation for de anslået 580.000 danskere, der ifølge Sundhedsstyrelsen lider af en psykisk sygdom.

Dårlige historier om landets eneste kvindefængsel tårner sig op. For der er ikke kun problemer med den resocialiserende indsats og elendige afsoningsforhold, som Frihedsbrevet for nyligt afdækkede. Nu viser interne dokumenter og vidnesbyrd også, at der frit sælges ulovlige smuglercigaretter i fængslet, mens narkotika ifølge flere indsatte flyder bag murene. Afsløringen står i skærende kontrast til ambitionerne i den politiske aftale fra 2017, hvor man også besluttede at etablere kvindefængslet. Her lød det nemlig, at der fremadrettet skulle "være en stærk indsats mod blandt andet indsmugling af narkotika", og at der skulle "slås konsekvent ned”, hvis indsatte ikke ville respektere reglerne.

Forleden dag havde jeg en samtale med én, som spurgte mig, hvad der egentlig er sket med de mange fremmedkrigere, som var en del af Islamisk Stat efter det endelige kollaps i Baghuz i Syrien den 23. marts 2019. Vedkommende undrede sig over, hvor de befinder sig nu, og hvad der er sket med dem. Udover at mange personer formentlig deler min samtalepartners undren, er spørgsmålet vigtigt, fordi der trods kalifatets fysiske opløsning stadig findes IS-tilhængere. Svaret rummer imidlertid flere nuancer, og de tusindvis af personer, som levede under IS’ faner, har naturligvis hver sin fortælling om tilværelsen efter faldet, men de har også en del til fælles. I denne uges Fri Jihad tegner jeg et billede af nogle af de forskellige livsløb efter Islamisk Stat.

Det er fjerde gang, jeg ser Remco Evenepoel køre alene mod målstregen som sejrherre. Jeg har oplevet det to gange under Post Nord Danmark Rundt, i foråret under Liège-Bastogne-Liège og i går langs strandpromenaden i Baskerlandets største by San Sebastián. Det er ikke noget, jeg vænner mig til. Hans sejre har et format, som sætter tanker i gang: Hvad kan man nå med sit liv, hvad kan man nå som ung? Her er en mand med selvtillid. Evenepoel er kun 22 år gammel, men han taler med pressen som en succesfuld veteran. Han er rolig og har et afklaret og direkte blik.

Hvis du er en af de mange flittige samfundsborgere, der i dag havde første dag tilbage i hamsterhjulet efter en lang, velfortjent sommerferie, så vil jeg lige starte med at ønske dig et stort velkommen tilbage til virkeligheden og en rigtig god arbejdslyst! Det sidste er vigtigt. Især hvis du er sygeplejerske, pædagog eller lærer, for jer bliver der mangel på i fremtiden. Antallet af ansøgninger til de tre uddannelser er nemlig styrtdykket, og det forklarer vores uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen med denne dybsindige analyse: “Der er en tendens i tiden, der tilsiger, at jo mere akademisk en uddannelse er, jo finere er den.” Jesper Petersen er selv meget fin på den, for han har nemlig en bachelor i statskundskab, så måske er det derfor, han føler, at han har regnet verden ud og i ramme alvor tror, at det er uddannelsessnobberi, der har sørget for en nedgang på 18 procent i ansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen, og ikke at man som færdiguddannet sygeplejerske har udsigt til at blive aflønnet i honninghjerter, hvis man har ydet en ekstraordinær arbejdsindsats.

Siden 1920’erne er menstruationsprodukter blevet kommercialiseret og har i dag udviklet sig til en milliardindustri. I år forventes menstruationsindustrien at omsætte for mere end 150 milliarder kroner på verdensplan. Menstruation er altså big business. Den norske kulturhistoriker Camilla Røsvik er aktuel med bogen Cash Flow: The business of menstruation, hvor hun undersøger de seneste 100 års erhvervshistorie indenfor menstruationsindustrien. Men hvorfor er det overhovedet et emne, som er værd at tage op? Frihedsbrevet har sat den norske historiker i stævne.

Det er transfertider, og når det er transfertider, kan man dårligt læse en nyhed om en handel, hvad enten den er under opsejling eller bekræftet, uden at støde på formuleringen ”det obligatoriske lægetjek”. Men hvad indebærer det tjek, og hvor obligatorisk er det i det hele taget? Fri Spark har konsulteret en ekspert.

Ferietid er læsetid og måske også tid til at se nogle af de film, man aldrig får tid til at kaste sig over i hverdagen, så her følger nogle anbefalinger, som især fokuserer på det forgangne halvårs altdominerende emne – ikke bare her i Fri Tænkning, men over det meste verden; nemlig Ruslands invasion af Ukraine den 22. februar.

Dette nyhedsbrev er essensen af en kultiveret carnivores bekendelser til kødets lyst. Vi skal snakke om nøglen til gastro-oraklernes hemmelige servante. Den egentlige humane bevidstheds balancebom. Alle hellige skrifters moder-protein: BACON!

Som den første dansker er historiker og tidligere korrespondent i Rusland Jens Jørgen Nielsen blevet placeret på en nyligt offentliggjort ukrainsk sortliste over personer, der promoverer “russiske fortællinger”. Danskeren er kommet på listen, der indeholder en række prominente navne og er lavet af det ukrainske Center for Bekæmpelse af Disinformation, som hører under det Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd i Ukraine. Frihedsbrevet har talt med Jens Jørgen Nielsen, der selv peger på sin deltagelse i et online-symposium ved Schiller Instituttet som værende den primære årsag til, at hans navn er blevet nedfældet på den ukrainske liste. Her pegede han blandt andet på, at en NATO-indlemmelse af Ukraine kunne føre til øget aggression fra russisk side.

Danmarks Radio skal samle befolkningen om det, der er vigtigt. Sådan lyder det fra DR’s egen mund, men også på Christiansborg, når politikerne – som under maj måneds medieaftale – øger bevillingen med over 100 millioner kroner til moderkanalen. Men hvordan går det så med at samle befolkningen, kunne man spørge. Seermålingerne viser, at DR har mistet grebet om flow-tv-seerne. Selvom det kan lyde gammeldags at se tv gennem et stik i væggen, er flow-tv stadig en vigtig og samlende platform, der har over en halv million trofaste brugere. Men tv-seerne vælger i dobbelt så stor stil at se TV 2.

I denne måned blev danmarkshistoriens største gruppesøgsmål sendt afsted til EU-Domstolen, hvor retten i Luxembourg nu skal tage stilling til, om DR og staten i årtier ulovligt har opkrævet moms på licens for samtlige danskere. Vinder de, står 282.813 husstande til at få mellem otte og ti milliarder kroner tilbage. Det svarer til omkring 30.000 kroner per husstand.

I dag er det næsten et år siden, at Jyderup Fængsel blev omlagt til Danmarks første og eneste kvindefængsel, og at alle landets dømte kvinder blev fragtet hertil fra nær og fjern. Ifølge politikere og Kriminalforsorgen skulle øvelsen sikre mere trygge afsoningsforhold og styrke resocialiseringen – altså arbejdet med at få kvinderne ud af kriminalitet. Men det er langt fra det, der er sket. Det fortæller flere indsatte fra kvindefængslet nu til Frihedsbrevet. Overordnet mener kvinderne, at de efter omlægningen afsoner under ringere vilkår end mændene. De peger blandt andet på kortere besøgstider, isolerede tilværelser, dårlige muligheder for at komme i beskæftigelse eller uddannelse samt urimeligt lange ventetider til sundhedspersonale. Og de påpeger, at man nærmere bliver mere kriminel af et ophold i kvindefængslet.

For lige omkring en måned siden blev Assalam Charity som den første danske organisation placeret på regeringens forbudsliste mod modtagelse af donationer. Udlændinge- og Integrationsministeriet afgør, hvem der ender på listen, som dækker over personer og organisationer, der “vil modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder i Danmark via donationer”. Listen er omgærdet af en vis mystik. Det er svært at blive klog på, præcist hvad der afgør, hvem der kommer på listen, og indtil videre har listen kun talt én enkelt person fra Kuwait og to organisationer fra samme land. Men nu er en organisation fra Viby i Aarhus altså også havnet på listen. Det vidste de ifølge deres eget udsagn dog intet om, før Frihedsbrevet ringede dem op, og de har nu opløst deres organisation som følge af opkaldet.

Gennem tiden har ikke-jihadister produceret kulturelt indhold om jihadisme og terrorisme i form af film, tv-serier, podcasts og bøger. Men har jihadisterne selv et kulturelt forbrug? Og hvordan kan det i så fald karakteriseres? Det handler denne uges Fri Jihad om.

Flere fremtrædende politikere i det radikale bagland var ellers klar på en uvildig advokatvurdering, efter kommissionen havde offentliggjort sin beretning. Men ifølge TV 2 havde den radikale folketingsgruppe allerede besluttet sig inden hovedbestyrelsesmødet om lørdagen, to dage efter offentliggørelsen, at Mette Frederiksen skulle væltes. Søren Bald, der er tidligere landsformand for Radikale Venstre, er rystet over forløbet, som han kalder for pinligt.

Der er én ting, der går igen, når tech-iværksætteren Sahra-Josephine Hjorth beskriver den virksomhed, hun har skabt over de seneste syv år. Den er bygget på hendes forskning ved Aalborg Universitet. Derfor har Frihedsbrevet i længere tid undersøgt fundamentet for det hele, nemlig den forskning som Sahra-Josephine Hjorth påstår, at hun har lavet, og som har fået prominente investorer og den danske stat til at kaste millioner af kroner efter den fremadstormende iværksætter. Sahra-Josephine Hjorth har ikke ønsket at svare på, hvad det er for noget forskning, som hendes forskningsbaserede virksomhed CanopyLAB er baseret på. Og det er der måske en grund til. I sine ni år som p.hd.-studerende har Frihedsbrevet kun kunne finde frem til én videnskabelig artikel, som Sahra-Josephine Hjorth har fået publiceret. En artikel som handler om rumænske migranter. Den eneste forskning som relaterer sig til CanopyLABs læringsplatform, og som Frihedsbrevet har kunne finde frem til, er en ikke-udgivet videnskabelig artikel fra 2018. En artikel som er blevet afvist og dumpet med et brag af tidsskriftet Interactive Learning Environments. “Der er ingen resultater i artiklen, som er understøttet af videnskabelig dokumentation,” står der i afvisningsbrevet, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af.

Allerede inden roulettekuglen nåede at tage den første omgang i hjulet, havde Danmarks største patientforening, Kræftens Bekæmpelse, tabt 5,3 millioner kroner på deres eget kasino. Kræftens Bekæmpelse annoncerede nemlig lukningen af kasinoet sidste år ved at melde det offentligt ud via Ritzau, efter de havde mødt massiv kritik for deres påfund, men fortalte intet om det økonomiske tab, det medførte. Det skete først 12 dage efter, da historien var drevet væk i nyhedsstrømmen. Her rettede foreningen pressemeddelelsen, som havde mundet ud i en række avisartikler, til og skrev det store økonomiske tab ind i bunden. Det var der dog ingen, som opdagede. Frihedsbrevet er derfor det første medie, der skriver om milliontabet på kasinoet.