I sidste uges nyhedsbrev nævnte jeg kort sagen om Ahmed Samsam, der er fængslet for at have tilsluttet sig Islamisk Stat. Ifølge Samsam selv har han aldrig været en del af IS, men i stedet virket som spion for de danske efterretningstjenester. Også i den forgange uge har sagen været omtalt i medierne. Et af de grundlæggende spørgsmål, sagen rejser, er hvilke fortællinger om (mulige) jihadisters berøring med salafi-jihadistiske grupperinger, vi som samfund kan og skal tro på. Dét spørgsmål er særligt relevant i de tilfælde, hvor fortællingerne er modstridende.

Måske de fleste læsere af mit nyhedsbrev er trætte af, at jeg hele tiden forsøger at pushe Frihedsbrevet til dem, der endnu ikke har tegnet abonnement, men jeg helmer altså ikke, før alle har fået øjnene op for, hvor meget godt indhold Frihedsbrevet tilbyder sine medlemmer. Som for eksempel podcastserien Marathonmanden, et stykke true crime af den anden verden, som Frihedsbrevet havde premiere på i fredags.

Cinemateket i København har droppet fire russiske produktioner for at “ramme Rusland på økonomien”. Aflysningen af filmen Wings er især bemærkelsesværdig, fordi den er instrueret af Larisa Shepitko, der er fra Ukraine. “Det kan du godt stille alle mulige spørgsmål til, men det handler simpelthen om økonomien,” siger Pernille Schütz, chef for Cinemateket. 

Den kontroversielle, amerikanske prædikant Shaykh Khalid Yasin kom i 2017 på den daværende regerings stort opslåede hadprædikant-liste og blev forbudt indrejse i Danmark. Godt to år senere – i 2019 – vurderede danske myndigheder tilsyneladende, at prædikanten ikke længere var specielt hadefuld, al den stund han pludselig blev pillet af listen igen. Og nu prædiker Shaykh Khalid Yasin så på livet løs i Danmark. I slutningen af februar og begyndelsen af marts i år har Shaykh Khalid Yasin nemlig ved flere lejligheder optrådt som gæsteprædikant i den Qatar-finansierede stormoske på Rovsingsgade i Københavns Nordvestkvarter, viser en række videoer fra moskeen.

Næsten alt, hvad du bør vide om ukrainsk fodbold, fører tilbage til Valeryi Lobanovskyi. Dynamo Kyiv-træneren fejrede selv et væld af titler med et indifferent glædesløst udtryk i sit tiltagende kødfulde ansigt, men hans indflydelse på, hvordan de bedste hold i verden spiller, er i levende live.

Domme for hvidvask og omfattende narkokriminalitet, en millionvilla i en københavnsk forstad og falske lønsedler fra statsejede Ørsted. Alt sammen spiller det en nøglerolle i en spektakulær sag med tråde til det københavnske bandemiljø og gadebanden NNV. Staten har nemlig konfiskeret en ejendom i den københavnske forstad Rødovre, købt af en 34-årig kvinde, der på papiret var skattespecialist i Ørsted. Det var hun ikke ifølge Retten i Kolding. Samtidig stammede bolighandlens udbetaling fra bandekriminalitet, viser en dom afsagt i januar, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Aleksandr Solsjenitsyn, nobelprisvinder i litteratur i 1970 og en af de vigtigste systemkritikere i det 20. århundrede, har haft stor indflydelse på Putins syn på Ukraine. Solsjenitsyn mente, at regioner i det østlige og sydlige Ukraine var historisk russisk land med et russisk flertal, og at der i forbindelse med Sovjetunionens opløsning i 1991 burde have været afholdt folkeafstemninger i disse regioner, hvor de havde haft mulighed for at bestemme, om de ville være en del af Ukraine eller Rusland. Solsjenitsyn argumenterede dengang også for etablering af en ny føderativ stat bestående af Rusland, Ukraine, Belarus og måske Kasakhstan i stedet for det opløste Sovjetunionen. Solsjenitsyn understregede dog samtidig, at Rusland under ingen omstændigheder skulle bruge magt for at holde på Ukraine.

Den danske marathonsvindler Youssef Khater er en eftersøgt herre, efter han fik hovedrollen i en ny Netflix-dokumentar. Den nu internationalt kendte bedrager er opvokset i Brønderslev, har begravet en kvinde levende og har ifølge en række kilder svindlet sig gennem tilværelsen i mere end 10 år. Frihedsbrevet har fulgt i hælene på Youssef Khater de seneste tre år, og har nu som de første fundet og konfronteret svindleren i Danmark. På baggrund af omfattende research og en lang række kilder kan Frihedsbrevet nu afdække den systematiske, grove svindel i den nye podcastserie Marathonmanden.

Hvis du har oplysninger om sagen, som du ønsker at dele med os, kan du kontakte Frihedsbrevet anonymt på sikker mail: marathonmanden@protonmail.com

Antallet af såkaldte forårsbebudere står i kø for at være den vigtigste. De lyse timer bliver der hastigt flere af i øjeblikket, og som altid slæber vi vores askegrå halvnøgne kroppe ud i det sociale sojalatte-samfund, så snart en enkelt solstråle tvinger sig vej gennem skyerne. For de folk, der fråder løs af moder jords spæde forårsskød, er ramsløget en sikker forårsbebuder. Det er sammen med erantis og vintergæk en af de ting, der fortæller, at jorden er ved at blive sommerfræk.

I denne uge var vi turister i egen by, da vi ramte en klassiker, når det kommer til anbefalinger, på Christianshavn – nemlig restauranten Barr. Kendt for øl til maden og nordic cuisine og for at servere klassiker efter klassiker til sultne besøgende og nu to piger. På Barr får man udsigt til havnen, stenbiderrogn, kartofler og myseost, og så kan man vist ikke dække mere af Skandinavien på én tallerken.

Det var med store løfter om forandring, da sundhedsminister Magnus Heunicke tirsdag præsenterede regeringens længe ventede sundhedsreform. Igen og igen gjorde ministeren det klart, at regeringen på den anden side af coronakrisen nu melder klar til at tage arbejdshandskerne på og indføre “grundlæggende ændringer”, som skal sikre danskerne et mere robust og nært sundhedssystem. På intet tidspunkt i løbet af pressemødet kom Magnus Heunicke dog ind på, hvor meget regeringen i kroner og ører i alt ønsker at bruge på sin reform.

Det var med hvide duge, friskbrygget kaffe og små chokolader i guldpapir, at den nystiftede Danske Ukraine Komité i denne uge havde inviteret pressen på gæstebud. Hvad, der præcis skulle ske og siges, var før arrangementet svært at gennemskue. I invitationen lød det kort og kryptisk, at komitéen ville skyde “landsindsamlingen til støtte for det ukrainske forsvar og modstandskamp” i gang.

Det var ene og alene den danske ambassade i Singapore og ambassadør Sandra Jensen Landis ansvar, at klimaminister Dan Jørgensen (S) og tre højtstående embedsmænd spiste og drak på en af Singapores fineste restauranter til en kuvertpris på hele 3.000 kroner. Sådan lød i hvert fald forklaringen fra klimaminister Dan Jørgensen og Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen, da Frihedsbrevet i begyndelsen af februar afslørede luksusmiddagen, som fik deltagerne til at betale pengene tilbage af egen lomme. Nu viser en række nye oplysninger, at ambassadøren ikke normalt har så dyre vaner. Ambassadør Sandra Jensen Landi har nemlig på intet andet tidspunkt i løbet af de seneste to år brugt noget, der bare tilnærmelsesvist er i nærheden af en kuvertpris på 3.000 kroner, som det var tilfældet under middagen med Dan Jørgensen og følge, viser en aktindsigt.

En simpel forespørgsel om et interview tog en forbløffende drejning, da journaliststuderende Esben Cronbach tidligere på ugen var i kontakt med Jens Haaning, det seneste års mest omtalte danske kunstner. Esben Cronbach spørger i første omgang, om Jens Haaning vil stille op til interview. Det vil Jens Haaning ikke før til september, hvortil Esben Cronbach svarer: “Helt i orden – vi snakkes ;-)” Det får Jens Haaning til at fare i blækhuset: “Fuck dig, nej vi snakkes ikke. Men ja, du kan melde dig igen, men først efter 15. september – fucking lille danske Nazi perker !” skriver han til Esben Cronbach.

Man siger, at hun næres af konflikter. Og at hun kan blive ubehagelig, når hun vil have sin vilje. En kulturredaktion, der egentlig ikke havde haft hang til drama, følte sig kørt ned under gulvbrædderne, efterladt i granatchok af kulturredaktør og redaktionschef Anne Sophia Hermansen, der har været en af Danmarks mest kendte debattører gennem mange år.

Frihedsbrevet kan nu fortælle, at det danske forsvarsakademi siden 2015 har haft et samarbejde med Belarus’ militær, som aktuelt er på Ruslands side i krigen mod Ukraine. Samarbejdet har blandt andet bestået i, at danske sprogofficer-studerende, der læser russisk på Forsvarets Sprogskole, er taget på årlige studieture til forsvarsakademiet i hovedstaden Minsk.

I den forgangne uge blev der kørt prestigefulde cykelløb i både Frankrig og Italien. De to etapeløb Paris-Nice og Tirreno-Adriatico satte scenen for sæsonens første opgør mellem sportens klassementsryttere.

En oliepris, der stiger med raketfart, gør i øjeblikket ondt på danske bilejere, når bilen skal tankes op. Men hvad mange ikke ved er, at selvsamme danske skatteborgere ikke blot har bidraget til de udenlandske oliegiganter gennem benzinstanderen på tankstationen. Den danske stat var nemlig med til at give oliegiganter en meget stor økonomisk håndsrækning, da coronakrisen ramte.

I en ikonisk reklame, der i disse dage er gået viralt, træder Mikhail Gorbatjov, Sovjetunionens sidste leder, henover en rømmet rød plads med nyfalden sne og direkte ind på en Pizza Hut. Til stor forundring for det russiske klientel, der allerede har indfundet sig på restauranten.

Engang arbejdede de tæt sammen. I dag er de ikke ligefrem på julekort. Som henholdsvis formand og topchef i Dong Energy, der i dag hedder Ørsted, arbejdede Fritz Schur og Anders Eldrup tæt sammen, men i dag er der ikke varme følelser mellem dem. Det bekræfter Anders Eldrup med en opsigtsvækkende bredside, som han sender afsted mod Fritz Schur, som han mener kørte ham ud på et sidespor som topchef for den statslige kæmpe.

Mit navn er Kathrine Elmose Jørgensen. Jeg er sociolog, men er til daglig tilknyttet Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor jeg forsker i jihadisme. Jeg overtager fra denne uge stafetten fra Tore Hamming på nyhedsbrevet Fri Jihad. Jeg vil skrive om, hvad der aktuelt sker på jihad-fronten og vil indimellem også trække på indsigter og erfaringer fra min egen forskning.

Den alarmistiske overskrift er ikke min egen. Det var overskriften på det sidste interview, som den italienske filminstruktør, digter og forfatter Pier Paolo Pasolini gav tilbage i november måned 1975, kun få timer før han blev fundet myrdet på en strand ved det tyrrhenske hav. Han var nøgen, han var blevet kørt over flere gange med sin egen bil, hans testikler var blevet knust med en metalstang, og så var der blevet hældt benzin på liget og sat ild til det.

Det er nu knap seks måneder siden, at 19 tidligere elever på den skandaleramte Havregården Kostskole sendte et erstatningskrav til Børne- og Undervisningsministeriet, fordi myndighederne, ifølge eleverne, ikke greb ind og forhindrede krænkelser af dem på den nu lukkede kostskole. Men ministeriet har endnu ikke givet elevernes advokat Mads Pramming svar på, om staten ønsker at betale den 5,4 millioner kroner store erstatning, eller om sagen skal for retten. I stedet trækker ministeriet sagen i langdrag, mener Mads Pramming, der kalder forløbet “grotesk”.

I en periode, når udeholdets fans kom til Sundby Idrætspark, stod der altid en række øl klar til dem. Den gestus var en del af en charmeoffensiv, klubben begav sig ud på, efter at nogle rødder, efter sigende fra Urbanplanen, ryddede FC Midtjyllands omklædningsrum for alt af værdi under en pokalkamp for nogle år siden (i oktober 2016, red.). De fleste Fremad-fans er stadig flade af grin over den historie, for det er unægtelig svært for det amagerkanske proletariat at føle ægte medlidenhed med en flok merkantile jyder, der bliver ribbet for deres Rolex’er og nøglerne til deres Porsche Cayenne’r. Men klubbens ledelse havde røde ører.

Det føles som en tidsalder eller to siden. I efteråret 1994 krydsede jeg med en lille passagerbåd floden Amur, som udgør grænsen mellem Rusland og Kina i det nordøstlige Asien. Herfra er afstanden til Moskva nogenlunde den samme som fra København til New York. På havnepromenaden på den russiske side af floden var et filmhold i færd med at optage den første russisk-kinesiske spillefilm, siden formand Maos kulturrevolution i 1960’erne, en dramatisk forværring af forholdet mellem Moskva og Beijing og væbnede sammenstød mellem den kinesiske og sovjetiske hær om Damanskij, en lille ø i en biflod til Amur.

Parisermode, pariserrøv, pariserstemning. På alle måder og som tillægsord har Paris altid været noget, der har hentydet til en vis anstand, kvalitet eller “fornemmelse af noget finere”. Og så er der pariserbøffen. På trods af dens navn er den vel omtrent lige så fransk som risalamande. De aner simpelthen ikke, hvad det er i Frankrig. På en skøn tur til Paris oplevede jeg engang en her unavngiven meget dygtig dansk kok efterspørge en “Boeuf de Paris”, fordi han mente, at når vi nu var her, skulle vi da prøve den ægte vare. Tjeneren tog imod bestillingen, og min kammerat lignede et barn, der ventede på juleaften. Men da serveringen endelig kom, kunne man se de forventningsfulde julelys i barneøjnene slukke.