I vores første udvidede anmeldelse her i Frihedsbrevet har vi besøgt Esmée på Kongens Nytorv. Fulde af fordomme og forventninger bevægede vi os afsted, og det bliver nok ikke sidste gang, hvis vi da kan finde en occasion, der fortjener så fornem en middag igen. Enjoy! 

Tidligere nyhedsdirektør på TV 2 og nu chefredaktør på B.T., Michael Dyrby, allierede sig med advokat Karoline Døssing Normann under tilblivelsen af dokumentaren MeToo: Sexisme bag skærmen. På spørgsmålet om, hvorvidt dialogen med produktionsselskabet er årsagen til, at Michael Dyrby ikke er fremstillet i Discoverys dokumentar, svarer Michael Dyrbys advokat: “Hmm. Ja, det er det måske nok.” Ifølge en central kilde tæt på produktionen truede Dyrbys advokat dokumentarholdet med en injuriesag. Dette vil advokaten og produktionsselskabet dog ikke bekræfte til Frihedsbrevet.

Forfatteren Jacob Skyggebjerg udgiver i dag sin nyeste roman Inderkredsen, der gør grin med det danske anmelderkorps. Selv er han sur på snobbede anmeldere, og han føler sig misforstået og ser sig som en outsider. “De accepterer ikke det, jeg skriver, som litteratur,” siger Skyggebjerg, der mener, at det er på tide at udstille indspistheden og hykleriet.

Klokken halv to fredag eftermiddag blev Rasmus Paludan og Uwe Max Jensen tilbageholdt at grænsepolitiet i Polen efter at have befundet sig i et aflukket område omkring grænsen. Det sker, efter de to blandt andet optog en tale om vigtigheden af grænsekontrol i området. “Jeg kan godt se ironien,” siger Rasmus Paludan til Frihedsbrevet. 

I juni 2019 trak statsminister Mette Frederiksen Joy Mogensen ud ad borgmesterkontoret i Roskilde og ind i Kulturministeriet. Et halvt år senere kom corona-epidemien til Danmark, og det blev Joy Mogensens opgave at styre det danske kulturliv igennem den største krise i nyere tid. I sine to år som kulturminister blev Joy Mogensen kritiseret fra alle sider og blev af flere omgange udråbt til den mindst populære minister i YouGovs målinger. Men i sin sidste tid som minister løftede hun niveauet og her tre måneder efter sin afgang, mens regeringen forhandler sit oplæg til finansloven på plads, kan man konstatere, at hun ikke gjorde så skidt endda, fortæller bestyrelseslederen for Dansk Kulturliv og direktør for Dansk Teater, Peter Mark Lundberg.

I denne uges Fri Kritik sammenvæves roserne i Rebecca Solnits nye bog om George Orwell med idéen om musikken som den smukkeste, mest overlegne men også mest fordærvende kunstform med betydningen af synæstesi i Olivier Messiaens musik.

Myndighederne har i den grad sovet i timen, når det hypede elcykel-firma Mate.Bike har fået lov til at sælge deres ulovlige cykler i Danmark. Sådan lyder det fra konkurrerende virksomheder, der har anmeldt selskabet til myndighederne og på den ene eller den anden vis har stiftet bekendtskab med Mate.Bike. Anklagerne er rettet mod søskendeparret Julie Kronstrøm Carton og Christian Adel Michael, der stiftede firmaet i 2016 og i dag ejer mere end 50 pct. De bryder loven med åbne øjne, lyder kritikken fra flere konkurrenter.

Fire gange har det uafhængige klagenævn Advokatnævnet straffet advokat Søren Vasegaard Andreasen med bøde, fordi han blandt andet har truet dårlige betalere med en indberetning til RKI. Men i juni i år blev Søren Vasegaard Andreasen på trods af sin blakkede fortid optaget som medlem af Advokatnævnet. Det var selvom, at der allerede i februar måned atter var indgivet en klage over advokaten. Og fire måneder efter indlemmelsen i nævnet blev Søren Vasegaard Andreasen så dømt for fjerde gang i oktober. 

Det mellemamerikanske land El Salvador blev i september det første land i verden til at anerkende Bitcoin som betalingsmiddel, og senest har landets præsident Nayib Bukele lanceret planerne om at bygge Bitcoin City. Der er måske en god forklaring på, hvorfor satset på kryptovalutaen giver mening, mener to eksperter.

På Frihedsbrevet er vi altid i gang med at forbedre og udvikle. Det er i den ånd, at vi nu bygger ovenpå Simon Juls nyhedsbrev Fri Tid med Instagram-fænomenet To Sultne Piger. Så allerede fra på fredag kan du møde både Simon Jul og de to sultne piger i vores nyhedsbrev Fri Tid. Det skriver jeg mere om nedenfor her i mit nyhedsbrev nummer 27. Velkommen til 🙌🏼

I denne uges Fri Jihad skal vi tilbage til et dansk retslokale. Anledningen er, at der nu er faldet dom og strafudmåling i en terrorsag. Sagen begyndte helt tilbage i december 2019, da to tiltalte blev anholdt. Sidenhen er sagen blevet efterforsket, og en flere måneder lang retssag er afsluttet. Jeg berørte sagen i Fri Jihad #2, hvor jeg argumenterede for, at der var tale om en historisk sag, da den ene af de to tiltalte blev fundet uskyldig i tiltalen om forsøg på terror. Det er ikke uhørt, men sker sjældent. Derimod blev han fundet skyldig i at have finansieret købet af de to pistoler, som skulle være brugt til at udføre et terrorangreb, dog uden at han var vidende om, hvad de skulle bruges til. Den dom stinker langt væk af, at den tiltalte for alt i verden skulle dømmes for et eller andet. Hvis ikke for terror, så for noget andet. I sin iver efter at få dømt folk for terror har myndighederne de seneste år til tider ageret en kende overilet uden at tage hensyn til fakta. Derfor kommer her en forsvarstale for Azwar Zarar. 

Ifølge Marton er opskriften på Merkels succes, at hun er tålmodig, forsigtig, systematisk og udholdende. Hun tager sjældent chancer og venter gerne med at træffe beslutninger, til hun har den nødvendige opbakning i opinionen og Forbundsdagen. De egenskaber har hjulpet hende både som national leder i Tyskland og som aktør på den internationale scene i forhold til så forskellige kolleger som Vladimir Putin og Xi Jinping i øst og til George W. Bush og Barack Obama i vest. Merkel, siger Marton, er noget så sjældent som en politiker, der ikke søger opmærksomhed eller har behov for at være i centrum, snarere tværtimod. I sine 16 år ved magten har hun ikke været ramt af en eneste skandale. Og så er hun som præstedatter troende lutheraner. Marton kalder hende en ego-fri politiker og mener, at omverdenen først vil værdsætte Merkels indsats nu, da hun er trådt tilbage. Hun står for moderation og konsensussøgen og respekt for lov og orden. Kvaliteter som man set fra USA forbinder Tyskland med. 

Velkommen til dit ugentlige nyhedsbrev om fodbold. I dag skal vi til Paris – og derfra videre ud i verden. Den franske hovedstad plus forstæder er den metropol, der har fostret flest VM-slutrundespillere i nyere tid. De fleste af dem optræder på det franske landshold, men Byernes By har også leveret landsholdsspillere til en lang række andre nationer – herunder importparate Qatar. Vi har til slut lokaliseret en dansk VM-vugge – der på alle måder gynger et pænt stykke fra den franske ditto. God fodboldlørdag!

Gule ærter: Jeg kan ikke finde nok ord for min lovprisning af den kongespise. Den er simpel og nærende og er båret af en palette af velsmag som få egnsretter. Klassiske gule ærter kan laves på flere måder. Udvalget af opskrifter svarer omtrent til antallet af mormødre. Som udgangspunkt koges ærterne i en suppe. Det kan være rester fra den suppe, hvor der dagen før blev kogt kød. Det kan sågar være suppe-rester; suppe, hvori der i løbet af nogle dage er blevet kogt kød, grøntsager og kartofler – lidt som en vietnamesisk pho. Ærterne er tørrede og smager umiddelbart ikke af meget, men en hjemmedyrket gulært og lollandsk rosin har betydeligt mere smagsmæssig personlighed end en industrielt produceret model. De tørrede ærter har dog uanset oprindelse en karakteristisk smag af, ja, ærter, så hvad enten du vælger at koge dem i vand eller suppe, vil der altid være en smag af ærter.

Hvorfor blev de tomme kuverter med Statsministeriets ikke-genskabte sms'er i minksagen først åbnet dagen efter kommunalvalget? Det spørgsmål har i over en uge skabt røre hos oppositionen, som anklager regeringen for at tilbageholde oplysninger og tale usandt. Ifølge regeringen er håndteringen af kuverterne aftalt i “fuldstændigt samarbejde” med Minkkommissionen med henblik på at sikre “fuld transparens” omkring processen. Flere oplysninger i sagen tegner dog et billede af, at kommissionens rolle reelt var meget begrænset. Det er blandt andet kommet frem, at den “ingen indflydelse” havde på tidspunktet for åbningen af materialet. Og til Frihedsbrevet siger kommissionen nu, at den “intet ønske” havde om at være til stede, da kuverternes forsegling blev brudt, og at den desuden ikke ved, om materialet blev åbnet i fællesskab. Så hvad står tilbage af det tætte samarbejde med Minkkommissionen, som regeringen hænger sin hat på? Frihedsbrevet giver dig her et overblik og dykker samtidig ned i en mystisk detalje i regeringens redegørelse, der involverer USB-nøgler, og noget særligt “teknisk grej”. 

Politiet har nedlagt efterforskningen af stenrige Erik Filthuth, som også går under navnet “børnehjemsbaronen”. Han har været mistænkt og anmeldt for misbrug af offentlige midler gennem sine mange specialskoler og opholdssteder, men nu viser en aktindsigt, at politiets efterforskning er nedlagt, fordi flere forhold viser sig at være forældede. Erik Filthuth slipper således for at blive retsforfulgt, uanset om der er foregået noget ulovligt eller ej. 

I mit første brev vil jeg tage dig med på en rejse ind i konflikten mellem rockerklubben Bandidos og gadebanden NNV og forklare, hvorfor endnu en bandekrig lurer i de mørke nætter. Jeg vil desuden give dig et indblik i politiets gennembrud med at få adgang til krypterede telekommunikationsværktøjer og betydningen af dette for underverdenen.

Danmarks Radio har undskyldt offentligt, efter en advokatrapport har konkluderet, at miljøet i DR Pigekoret har været præget af grove seksuelle krænkelser i årtier. Tidligere kormedlemmer frygter dog, at DR’s målrettede fokus på seksuelle krænkelser betyder, at andre grundlæggende kulturproblemer og grænseoverskridende oplevelser er gået under radaren. Flere fortæller i den forbindelse til Frihedsbrevet, at de direkte undlod at indberette hændelser eller at bidrage til advokatundersøgelsen, fordi den fokuserede specifikt på grænseoverskridende adfærd af seksuel karakter. 

Frederik Cilius spiller med i tv-serien Orkestret, som skulle have haft premiere til januar. DR har dog valgt at udskyde premieren med et halvt år, fordi DR mener, at timingen ramler sammen med advokatundersøgelsen om krænkelsessagerne i DR’s pigekor. “Jeg er blevet hevet ind i en sag, som jeg intet har med at gøre,” siger Frederik Cilius, der ikke kan forstå DR’s beslutning.

Efter første retsmøde mandag den 22. november i sagen om nedlæggelse af forbud mod visning af en ufærdig dokumentar om Sara Omar er de resterende to møder ifølge Frihedsbrevets oplysninger udskudt til den januar 2022. “Det er jer, der har startet det her cirkus,” lød det blandt andet i en udveksling mellem forfatteren og instruktøren i en pause under det seks timer lange retsmøde bag lukkede døre. 

Geranium er en af Danmarks stoltheder med sine tre michelinstjerner, og folk flyver ind fra nær og fjern for at spise på verdens næstbedste restaurant ifølge den anerkendte liste World’s 50 Best Restaurants. Når en så toneangivende kok, som verdensstjernen Rasmus Kofoed må siges at være, går ud og proklamerer, at man vil droppe kødet for klimaets skyld, er det værd at undersøge, hvad der ligger bag beslutningen, og hvor bæredygtig Geranium egentlig er, når alt kommer til alt.

Denne uges Fri Kritik giver en anbefaling af Glen Bechs intenst seriøse og vedkommende tekst om den manglende klassebevidsthed i Danmark samt en refleksion over skyld og uskyld og den filosofiske debat om fri vilje i relation til Sofokles' tragedie Kong Ødipus. Det afsluttes med to one-liners om henholdsvis fiktionens særlige egenskaber og naturalistisk erotisme.

Venstre har de seneste uger kørt hårdt på med kritik af regeringens håndtering af minksagen og de slettede sms’er. Både i medierne og på de sociale medier har flere af partiets folketingsmedlemmer taktfast skudt med skarpt og blandt andet beskyldt regeringen for bevidst at give offentligheden “usande og misvisende oplysninger” og for at holde befolkningen “for nar”. Også partiets formand Jakob Ellemann-Jensen har været ude med kras kritik. Han mener, at Mette Frederiksen ved flere lejligheder har haft et “lemfældigt forhold til sandheden”, og på direkte tv har han ladet danskerne vide, at han “ikke stoler på Danmarks statsminister.” Nu er de to så taget på tur sammen til Ghana for at besøge de danske udsendte, hvilket Mette Frederiksen ikke har været sen til at udnytte på sin Instagram. Her har statsministeren lagt et billede op af hende og Venstres formand, hvor hun bruger opslaget til fremhæve samarbejde og fællesskab på Christiansborg. 

Efter lange testfri måneder har test-toget for alvor fået fart på igen. Hver dag bliver tusindvis af danskere testet af podere fra Copenhagen Medical, der udgør en helt central del af samfundets coronaberedskab.  Alligevel har Copenhagen Medical under epidemien haft ualmindeligt svært ved at beskytte sine medarbejdere mod den farlige virus, og i sidste ende har firmaet risikeret at øge smitten i samfundet, viser dokumenter, Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. 

Der er for alvor gang i det danske arbejdsmarked. I september steg antallet af lønmodtagere med 13.000, hvilket bringer den samlede beskæftigelse op på 2.882.000 personer, som er det højeste niveau nogensinde.  Samtidig blev september den ottende måned i streg med stigende beskæftigelse, hvilket har medført, at der nu er 80.000 flere personer i beskæftigelse end før den første corona-relaterede nedlukning. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Men den stigende smitte i samfundet truer fremgangen, og både hos brancheforeningen Horesta og fagforeningen 3F går de vinteren i møde med afmålt optimisme. 

De fleste forbinder julen med hygge, samvær, varme og selvfølgelig glæden ved at modtage og give sine nærmeste gaver. Det er tiden, hvor uldstrømperne findes frem, juletræet pyntes, gløggen bælles, og stearinlysene tændes. Det er for mange højtiden over dem alle, hvor vi lejlighedsvis kaster vores religionsforskrækkelse af os for at omfavne alskens religiøse ritualer. For den internationale terrorisme er julen ligeledes en højtid. Terroristerne fejrer ikke Jesu fødsel, men de udnytter, at vi gør. Ligesom Ramadan-måneden er en periode, hvor jihadister opfordres til at udføre terror, så er juletiden også særligt prioriteret. Gennem årene er flere terrorangreb blevet begået omkring højtiden, ligesom jihadisterne eksplicit opfordrer potentielle sympatisører til at angribe i juledagene.