I denne uges Fri Tænkning undrer jeg mig over, at USA's præsident Joe Biden på den ene side mener, at verdensfreden og den globale stabilitet står og falder med udfaldet af krigen i Ukraine, mens han på den anden side har knyttet USA's hjælp til Ukraine til et internt og for den øvrige verden ligegyldigt slagsmål mellem Demokrater og Republikanere om grænsekontrol. Hvordan hænger det sammen? Og så ser jeg på, hvordan panikken over den aktuelle situation på slagmarken i Ukraine har bredt sig til medier, eksperter og regeringskontorer. Man kan let få det indtryk, at verden er ved at gå under. Det viser sig nemlig, at Ukraine i strid med det seneste års dominerende fortælling tilsyneladende ikke er ved at vinde krigen, men i stedet kan være på vej til at tabe den.

Normalt bliver Tyskland set som Europas stærke økonomi, men de seneste kvartaler er billedet vendt. Et tysk tv-program stillede for nylig spørgsmålet, om den tyske økonomiske model er dødsdømt. Der er ikke tvivl om, at modellen er udfordret af den globale udvikling, men Tyskland har før vist en enestående evne til at komme tilbage.

I denne uge skal vi omkring den sikkerhedsaktion, flere politikredse satte i værk torsdag morgen, hvor flere personer blev anholdt for at planlægge et terrorangreb. Vi kommer også forbi pengesvindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse og Gaza. Men først ser vi nærmere på Søværnet, sikkerheden under vand og kaster et tilbageblik på den piratmission, der i februar 2022 fik en brat slutning.

Set i bakspejlet kan det ikke komme som en overraskelse, at det var et parti, der i sin tid blev stiftet og anført af en CIA-agent, som var udslagsgivende for, at undersøgelsen af FE-skandalen kommer til at foregå i mørket i stedet for i Folketinget. Jeg taler naturligvis om SF’s beslutning om at bakke op om regeringens plan om at gennemføre granskningen hos et tribunal af landsretsdommere, som hører under Justitsministeriet. Her kan de stille og roligt arbejde sig frem til den konklusion, regeringen selv har bestilt på forhånd, som forfatterne bag kommissoriet. Altså med andre ord får vi en skueproces, der ikke er til skue.

Frihedsbrevet har set nærmere på en omfattende plakatkampagne på Københavns Hovedbanegård og en video, som SF-profilerne Margrete Auken og Kira Marie Peter-Hansen begge bekræftede var finansieret med EU-midler. Ifølge en eksperts vurdering er der “ingen tvivl” om, at SF-kampagnen bryder reglerne ved at få dem finansieret med EU-midler, da både video og plakat har karakter af valgmateriale. De to profiler nægter at svare på ekspertens kritik og afviser at have brudt reglerne. Fire dage efter Frihedsbrevets henvendelse er SF nu vendt på en tallerken og har valgt selv at betale for kampagnen.

Oppositionens krav om ophævelse af clearing-aftalen faldt – ikke overraskende – ikke i god jord hos regeringen. Flere medlemmer af regeringen himlede med øjnene, rystede på hovedet og forstyrrede oppositionsmedlemmerne, mens de var på talerstolen i den tre timer lange “debat”, der endte i et tragikomisk teater, hvor dem, der blev talt om, sad få meter væk, men alligevel nægtede at indtage talerstolen.

Ja, beklager ugens titel på Fri Kritik, der behandler litteraturen som en anden overleveret Kristus-figur. Men sagen er den, at den jødiske franske filosof og offentlige intellektuelle Alain Finkielkraut (f. 1949) netop på dansk er udkommet med en serie essays, i hvilke han slår fast, at Vestens litterære kultur er stendød, og at alt går ad Helvede til.

Da koranloven blev vedtaget i sidste uge, var det, som om landets provokunstnere og andre højtråbende stemmer med hang til provokation fluks tog deres nissehuer på og gik i værkstedet. Hvordan får vi nu udstillet lovbestemmelsens dumheder, tænkte de måske. Rasmus Paludan har valgt at stifte en teatertrup. Han forklarer i programmet Valgt i Danmark på 24syv, at truppen hedder “Official Message From Prime Minister of Denmark” og er sat i verden for at kritisere de antidemokratiske kræfter i landet.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Flere tidligere og nuværende medarbejdere har oplevet grænseoverskridende adfærd i Danmarks største revisionsfirma, Deloitte. Der har været en oplevelse af, at det ikke virker at gå til Deloittes whistleblowerordning, som virksomhedens topchef nu erkender ikke har virket, som den skulle. Desuden er en ledende skikkelse i Deloitte med flere personalesager i bagagen blevet afskediget efter Frihedsbrevets henvendelse.

En af Danmarks mest populære politikere sætter sig igen i stolen for at udføre det stykke arbejde, hun bliver betalt 23.000 euro, svarende til 171.000 danske kroner, for hver måned. Der er selvfølgelig tale om Margrethe Vestager, som nu vender tilbage til posten som ledende næstformand i EU-Kommissionen. Det meldte hun selv ud på det sociale medie X. I sig selv er der jo ikke noget odiøst i det, hvis det ikke lige var, fordi der var gået tre måneder, siden at Vestager den 5. september tog orlov fra topposten. Simpelthen fordi hun opdagede, at der var noget andet, hun hellere ville lave end at være Danmarks EU-kommissær.

I en bygning et stenkast fra Nyhavn i hjertet af København, som er ejet af en fond, bor en af landets mest magtfulde fagbosser. Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, lejer således ejendommens penthouselejlighed, selvom han ifølge flere eksperter slet ikke overholder fondens vedtægter for at få en lejlighed. Claus Jensen kalder boligsagen for privat.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Flere af jer læsere har efterlyst mere om det, der stikker under den organiserede kriminalitet: Store summer penge og et klandestint kredsløb, der vasker dem hvide og klar til at blive brugt uden for underverdenen. Uagtet den forestående højtid vil jeg naturligvis gerne imødekomme ønsket, og derfor er den netop afviklede “European Money Mule Action 2023” omdrejningspunktet for ugens nyhedsbrev. Som i øvrigt er nummer 40 af sin slags fra min hånd.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske komponist, forfatter og musikhistoriker Joseph Horowitz. Den 75-årige Horowitz har netop udgivet et fascinerende studie af kulturkampen under Den Kolde Krig med USA's præsident John F. Kennedy og to af det 20. århundredes største komponister, Igor Stravinsky og Dmitrij Sjostakovitj, der begge havde russiske rødder, men vidt forskellige kunstneriske skæbner, i hovedrollerne. Titlen er The Propaganda of Freedom: JFK, Shostakovich, Stravinsky, and the Cultural Cold War.

Argentina er et eksempel til skræk og advarsel på, hvor galt det kan gå, hvis man fører en forkert økonomisk politik. I begyndelsen af det 20. århundrede var Argentina ellers et af de rigeste lande i verden, men nu ligger landet nummer 65 målt på BNP per indbygger. Det er på trods af, at Argentina er rig på naturlige ressourcer og har en veluddannet befolkning.

Denne uges udgave af Fri Forsvar er lidt anderledes end normalt. Vi har nemlig været med til den årlige forsvarskonference på Center for Militære Studier. Det er, hvis man er nørd, et who’s who, hvor toppen af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik trykker hænder og mødes over paneler og anderilette på fade.

Til denne uges nyhedsbrev har vi begået et faktatjek af Moderaternes nye stjernekandidat til EU, Stine Bosse, i forbindelse med at hun er blevet overrakt et tysk hædersbevis, og vi har været til pressemøde hos børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye til en snak om skyld. Sidst, men ikke mindst, har vi talt med formanden for statsrevisorerne, Mette Abildgaard, om en af de mest alvorlige beretninger, hun har været afsender på som statsrevisor.

Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og måske går du som mange andre mænd netop nu rundt og klør dig i håret over, hvilken julegave du i år skal købe til din elskede, som hun efterfølgende kan gå ud og bytte til det, hun virkelig vil have? Sådan forholder det sig i hvert fald at dømme efter en særlig genre af passiv-aggressive julereels, der er begyndt at dukke op i mit Instagram-feed.

Hvad laver en spionchef, der ikke lige er spionchef for tiden? Meget tyder på, at Lars Findsen foruden at være i retten har brugt en del tid på at give den som praktisk gris i nogle lokaler på Islands Brygge, der hedder Sturland. I 24syv-programmet Mette og de Blå Mænd beskriver værterne Sanne Fahnøe og Anna Thygesen i en radioudsendelse, hvordan Findsen både maler og ordner stole. Frihedsbrevet kan nu afsløre, at lokalerne derudover danner endnu en forbindelse mellem ansvarshavende chefredaktør på 24syv, Simon Andersen, og Lars Findsen.

Man kan jo ikke være over det hele. Således var jeg ikke med, da finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede finansloven for 2024, og kaldte det for “en historisk aftale”. Glip gik jeg også af Juletræsfesten i Folketinget, som blev afholdt lørdag den anden december. Hvilket jeg faktisk er særligt ked af, for her – har jeg ladet mig fortælle – optrådte SF’s Karsten Hønge som julemand, og det havde jo ellers været en lækkerbisken for min pen.

Medlemmerne i landets største fagforening, 3F, sympatistrejker med svenske arbejdere, der protesterer mod elbilproducenten Tesla. Nu viser det sig, at de strejkende 3F’ere har spundet guld på at kaste pensionspenge efter netop Tesla. 3F-chef forsvarer millioninvestering.

Kontorchef, spindoktor eller topchef i det offentlige. En post i embedsværket er ikke et dårligt udgangspunkt for at blive ansat i et af verdens mest værdifulde selskaber. Der er selvfølgelig tale om det hastigt voksende Novo Nordisk, der er blevet en global medicinalgigant, og som i den grad har støvsuget det danske embedsværk. Novo Nordisk har blandt andet rekrutteret Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz, spindoktoren Marie Hjortdal og Nina Moss, der var kontorchef i Sundhedsministeriet, som alle er på lønningslisten hos Novo Nordisk i dag. Og de er ikke de eneste.

“En ualmindelig afstumpet og uhørt adfærd.” Sådan sagde politiinspektør fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Kim Kliver i sidste uge, da to mænd blev anholdt, sigtet og fængslet i en sag, hvor to andre personer fra bandemiljøet blev overhældt med brændbar væske og stukket ild til med en lighter i det, som efter politiets opfattelse er et internt anliggende i en bandegruppering.

Tusindvis af sydkoreanske adoptivbørn blev gjort forældreløse på papiret, så de nemmere kunne blive bortadopteret til Danmark. Breve fra et dansk adoptionsbureau afslører nu, at flere af de biologiske forældre forsøgte at få kontakt til deres børn, efter børnene var kommet til Danmark. Flere af brevene strandede hos danske adoptionsbureauer og nåede først frem til børnene efter flere årtier.

En række af landets mest prominente politiske journalister var med til bords, da Dansk Industri traditionen tro inviterede til julefrokost på Grøften i Tivoli med direktør Lars Sandahl Sørensen for bordenden. Det store julebord og alt, hvad der dertil hører, var betalt af Dansk Industri, men ingen af de fremmødte journalisters redaktører anser det som et problem. Ifølge dem er der tale om en faglig aften, hvor man får en anden adgang til sine kilder end normalt.

Vi skal kun få år tilbage, før at Girona var mest kendt for El Celler de Can Roca, der blev kåret som verdens bedste restaurant i 2013 og 2015, og for at have lagt kloster, bro og anden kulisse til indspilningerne af Game of Thrones. I dag er byen nord for Barcelona med de 97.586 indbyggere også berømmet for at udfordre hierarkiet i spansk klubfodbold. Hvordan er det kommet så vidt, og kan Girona FC ligefrem blive den blot tredje klub, udover Atlético Madrid og Valencia, som siden årtusindeskiftet formår at fravriste Real Madrid eller FC Barcelona den spanske mesterskabstitel?

I denne uges Fri Tænkning stiller jeg spørgsmålet: Var Rusland og Ukraine tæt på at blive enige om en fredsaftale i foråret 2022 – altså godt en måned efter den russiske invasion – og hvem bærer ansvaret for, at det ikke lykkedes?