Det børsnoterede selskab Pharma Equity Groups økonomi er så presset, at Københavns Fondsbørs burde granske virksomheden og sætte det på en permanent observationsliste, lyder det fra professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet. Selskabet, der i starten af november fik Mette Frederiksens tidligere rådgiver Martin Rossen som næstformand, afviser, at der er problemer med økonomien. Derimod angriber selskabet både Frihedsbrevet og professoren for “tendentiøse udtalelser.”

Jeg har været til reception for at fejre udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Beks (S) nye bog. Jeg har set den spanske konge sammen med formanden for Esbjerg Havn. Jeg har været til samråd med Udenrigspolitisk Nævn om situationen i Gaza. Og så har jeg været til udvidet spørgetime og hasteforespørgsel med statsminister Mette Frederiksen (S) om FE-skandalen, som samlet set var en mageløs anskueliggørelse af, hvor afmægtigt Folketinget er blevet.

Danske par kunne op igennem 1980’erne og 1990'erne ikke få nok sydkoreanske adoptivbørn til Danmark. Derfor valgte et dansk adoptionsbureau at omgå sydkoreansk lovgivning og betale ekstragebyrer forklædt som donationer og lån til Korea i forsøget på at skaffe flere børn, viser intern korrespondance fra bureauerne. Det leder tankerne hen på bestikkelse, siger en ekspert.

For bare 50.000 kroner kan du uddanne dig som clairvoyant. Med i prisen følger også frugt og grønt. Du kan selvfølgelig også bruge fem år på CBS, Københavns Universitet eller Aarhus Universitet og uddanne dig til økonom, hvis du vil lære at spå om fremtiden. At spå er nemlig lige præcis det, der nogle gange sker, når ellers veluddannede økonomer begiver sig ud i medierne og slår på tromme for et eller andet. Se bare på sådan noget som olieprisen.

Frihedsbrevet kan nu afsløre, at Lea Korsgaard, chefredaktør på Zetland, har undladt at fortælle offentligheden, at hun ses privat med Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen – en af FE-sagens hovedpersoner. Det kommer i kølvandet på, at hun selv har kritiseret dele af pressen for deres dobbeltrolle og manglende åbenhed i FE-sagen. Hun mener desuden, at pressens interesse for Barbara Bertelsens mulige involvering i FE-sagen er konspiratorisk. Lea Korsgaard bekræfter over for Frihedsbrevet at have deltaget i Barbara Bertelsens 50-års fødselsdag den 28. oktober – ni dage inden udgivelsen af sin kritiske kommentar.

Danmarks største medicinalvirksomhed, Novo Nordisk, betaler hele gildet, når deres medarbejdere køber lægemidler, der er produceret af virksomheden. Men den praksis kan være ulovlig, vurderer Lægemiddelstyrelsen, som nu går ind i sagen.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

“Hvad sker der egentlig med konflikten i bandemiljøet?” og “Er Hells Angels (HA) og Loyal To Familia (LTF) stadig i krig med hinanden, eller er det overstået?” spørger mange. Og det er ganske udmærkede og helt forståelige spørgsmål. Så hvad foregår der, og handler HA’s tavshed i virkeligheden om noget helt andet end LTF?

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

De seneste par uger har omverdenen for første gang siden Ruslands invasion i februar 2022 været vidne til åbenlys uenighed mellem Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og hans hærchef, Valeryj Zaluzjnyj. Zelenskyj insisterer på, at offensiven fortsætter, mens Zaluzjnyj mener, at der nu er tale om en stillingskrig uden de store chancer for et ukrainsk gennembrud. Det indikerer, at krigen på nuværende tidspunkt, i strid med den amerikanske efterretningstjenestes prognose for et år siden, følger præsident Putins plan. Det handler denne uges Fri Tænkning om.

Torsdag aften lod til at danne ramme om en rolig mindehøjtidelighed for de jøder, der mistede livet på Krystalnatten for 85 år siden. Men da forsamlingen i Rigsdagsgården ved Christiansborg brød op, stjal en mindre gruppe moddemonstranter opmærksomheden. “Hvis – jeg tror ikke på det – men hvis, der er nogle uskyldige, civile (israelere, red.), der er blevet dræbt… det er vi ikke glade for, men vi er glade for, at Hamas endelig prøver at gøre noget for at få vores land tilbage,” fortalte en ung palæstinistisk kvinde til Frihedsbrevet, kort efter hun havde haft et verbalt sammenstød med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen for rullende kameraer.

Der er ikke længere tillid til politidirektøren hos Sydøstjyllands Politi, Jørgen Abrahamsen, som er øverste chef i landets mest omtalte politikreds de seneste måneder. Det fremgår af et internt brev, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af, hvor samtlige politifolk på politigården i Vejle direkte erklærer mistillid til direktøren. Den åbne krigserklæring kommer, efter at Jørgen Abrahamsen har valgt at lukke specialpatruljen i Vejle, der i en række medier er blevet beskyldt for at udøve overdreven vold samt at forfølge en syrisk familie.

Japans økonomi blev i 1980'erne set som et forbillede. Succesfulde virksomheder som Sony og Toyota sprøjtede nye og attraktive produkter ud, der erobrede verden. Men det vendte alt sammen i begyndelsen af 1990’erne, hvor Japans økonomi faldt sammen – fremgangen blev forvandlet til lav vækst og faldende priser. Det er et godt eksempel på, at succesen for økonomiske modeller kan være flygtig.

Denne uge har været præget af hørmen fra de nu skrinlagte straffesager mod tidligere chef for PET og FE Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Midt i virvaret af opsigtsvækkende udtalelser om sagen bed vi særligt mærke i det, der kom ud af munden på Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg. Selveste næstformanden for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne talte nemlig decideret usandt, da han i direkte tv i DR2’s Debatten flere gange forsøgte at tørre noget af ansvaret for igangsættelsen af straffesagerne af på PET. Derudover var vi til stede under præsentationen for 2030-planen, og det er her vi lægger fra land.

Egentlig havde jeg til Fri Kritik i denne uge først læst Ghita Nørby og Jim Lyngvilds nye “samtalebog” SHITSTORM (Falco 2023). Jeg skriver samtalebog i gåseøjne, fordi den indeholder meget lidt samtale og en masse enetale, især hvad angår sidstnævnte; her får den gamle selvpromoverende provokatør Lyngvild baghjul af den nye folkeforfører Jim. Jeg har til denne uges Fri Kritik i stedet valgt at præsentere dig for den franske enfant terrible Michel Houellebecqs erindringsessay Nogle måneder i mit liv og Astrid Saalbachs plejehjemsroman Lindely.

Velkommen til Fri Kultur. Vi skal blandt andet en tur på Bogforum, der blev afholdt i weekenden, og vi skal også tale om præstegerningen og et spillested i Esbjerg. Men først vender vi blikket mod den betændte debat om krigen mellem Israel og Hamas.

Der er dårligt nyt til aktionærerne i Pharma Equity Group, der i torsdags udpegede Mette Frederiksens tidligere toprådgiver Martin Rossen som næstformand. For selskabet har lovet, at der var godt 72 millioner kroner på vej, som stammer fra et tilgodehavende fra salg af en byggegrund på den portugisiske ferieø Madeira. Men nu udtaler medejeren af byggegrunden sig for første gang nogensinde til Frihedsbrevet, hvor han klokkeklart afviser at betale noget som helst til selskabet med Martin Rossen på næstformandsposten.

I denne uge kan du læse om en sag, som, vi selv synes, er ret så spektakulær. Den handler om en børsnoteret medicinalvirksomhed, som Martin Rossen netop er blevet involveret i. Men først skal du med i retten, hvor en gammel kending på Frihedsbrevet, Hayat Faizi, er tiltalt for 155 forhold.

Martin Rossen – Mette Frederiksens tidligere højre hånd – blev i torsdags udpeget som næstformand i det børsnoterede selskab Pharma Equity Group. Men Frihedsbrevet kan nu afsløre, at selskabets største aktiv, et tilgodehavende på knap 72 millioner kroner fra et salg af et luksusejendomsprojekt i Portugal, er behæftet med milliongæld til en sortlistet bank i Rusland. Selv nægter både selskabets ledelse og Martin Rossen, at der er nogen problemer.

En video med en voldsom anholdelse foran Christiania, en gruppe betjente med en særlig interesse for en syrisk familie i Vejle og senest anholdelsen af seks mand fra Københavns Politi i en sag om tyveri “af særlig grov beskaffenhed” i forbindelse med tjenesten, stillingsmisbrug og videreoverdragelse af narko. Bunken af møgsager for politiet vokser for tiden. Hvad sker der?

VM-slutrunden i 2034 går til Saudi-Arabien, medmindre en stærkt uforudset situation opstår. Men hvor begynder historien om, hvordan autokratier forsøger at vaske henrettelser af systemkritikere og andre horrible overgreb på sine befolkninger væk med værtskaber for store sportsbegivenheder? I den moderne fodboldhistorie er FIFA-præsidentvalgkampen i 2016 et interessant nedslag. Mød Sheik Salman Bin Ebrahim Al-Khalifa og Sheik Ahmad al-Fahad al-Sabah.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på forholdet mellem Rusland og Israel i lyset af sidste weekends antisemitiske optøjer i flere muslimske republikker i det nordlige Kaukasus. Siden Sovjetunionens opløsning i 1991 har de to lande ellers nærmet sig hinanden og opbygget et solidt forhold, men siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 og nu krigen i Gaza er forholdet kommet under pres – ikke mindst som følge af Ruslands stadigt tættere forhold til Israels fjende nummer et, Iran.

USA's økonomi fortsætter med at vokse på trods af rentestigninger. I dag, fredag den 3. november, kommer også tallet for udviklingen af beskæftigelsen i USA. Det tal er kendt som ”kongetallet” for amerikansk økonomi og kan flytte både renter og aktiekurser, hvis det viser noget andet end forventet. Det gælder ikke alene i USA, men også for Danmark.

Vi fik at se, for først stod den på frygt, had og lede, nemlig til samråd med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i Klimaudvalget. Det var her, Løkke skulle stå skoleret og besvare alle de mange spørgsmål, der har rejst sig, efter det er kommet frem, at manden har sat sig i spidsen for noget så besynderligt som et udvalg for havvind inde i Udenrigsministeriet.

Men! Men det er altså helt utroligt befriende at læse en roman, der på ingen måde handler det mindste om forfatteren selv og hans venner, ikke dvæler ved psykiatrien og traumerne, ikke er samtidsaktivistisk, ikke er klassekritisk. Men simpelthen er en fænomenal røverhistorie, helt som de sidst blev skrevet i det nittende århundrede. Jeg har i de sidste to uger opholdt mig i Edens have. For jeg har fået lov til – ligesom dengang jeg var dreng – at træde fuldt og helt ind i et komplet færdigt og formfuldendt romanunivers. Og det er alt sammen Kristian Bang Foss’ skyld.