I denne uges Fri Tænkning afløser jeg Flemming Rose, og i den anledning har jeg talt med forfatteren til en ny biografi, som har været ventet med boblende forventningsglæde af filosoffer verden over. Men de fleste andre har end ikke hørt om dens hovedperson. "Parfit. A Philosopher and his Mission to Save Morality" er biografien om den måske mest betydningsfulde moralfilosof i de sidste 100 år, Derek Parfit, som trods sin enorme indflydelse har været næsten ukendt i den bredere offentlighed. Det har journalisten og filosoffen David Edmonds nu lavet om på med denne udgivelse, der bringer Parfit – den radikale, demokratiske tænker og det excentriske og samvittighedsfulde menneske – til folket.

Mange husker sikkert sangen “Afrika fra 1985, som blev indspillet af en række danske popstjerner nogenlunde samtidig med et lignende amerikansk projekt med Michael Jackson i spidsen: “We Are the World”. Sangen blev også kendt som ”Giv en hånd til Afrika”, for det var nemlig formålet med både det danske og en række lignende internationale projekter det år.

Det er næppe gået din næse forbi, at regeringen onsdag har præsenteret et nyt folkeskoleudspil, som med den fængende catchphrase skal “sætte folkeskolen fri”. Med det mener regeringen færre målkrav til lærernes undervisning, kortere skoledage og et nyt tilbud om såkaldt juniormesterlære for elever i 8. og 9. klasse, som et par dage om ugen får frihed til at bytte røv-til-stol-undervisningen ud med praktisk undervisning hos en virksomhed. Udspillet, der af den ellers så reformglade regering konsekvent ikke omtales som en folkeskolereform (og man forstår hvorfor), er drypvist blevet lækket siden Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget i sidste uge. Da der derfor ret beset er tale om old news, tillader vi os at glide let hen over udspillets nærmere indhold. I hvert fald for nu. I stedet skal vi nemlig en tur forbi Peder Lykke Skolen på Amager, hvor regeringen tirsdag havde inviteret centrale aktører, eksperter og interessenter til en samtale om “en endnu bedre folkeskole”.

Noget af det bedste ved efteråret og at skulle skrive Fri Kritik er nu engang, at man kan sidde med god samvittighed indenfor med en bog uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt man burde gå ud og nyde det gode vejr. Lad mig bare være ærlig og sige, at hvor meget jeg end kunne ønske mig det anderledes, så er mit forhold til naturen bare ikke særlig naturligt. Når andre mennesker spørger, om vi skal “gå en tur”, så tænker jeg: “Ja da, men hvor er det mere præcist, vi skal gå hen?” Eller jeg forsøger at tænke på en skov og tænker i stedet på Jumanji og Jurassic Park i fjernsynet, og hvordan det, når nogen har spist popcorn og så rejser sig, ligner, at der har været en fugl.

Mette Ladegaard Thøgersen bliver nemlig ny museumsdirektør for Østfyns Museer, når Erland Porsmose takker af ved årsskiftet. Det, der dog ikke står noget om i pressemeddelelsen, er, at den tiltrædende direktør Mette Ladegaard Thøgersen i privaten danner par med den fratrædende direktør Erland Porsmose. Et forhold, der sammen med det faktum, at direktørstillingen ikke blev slået op, får to eksperter til at rynke brynene. De mener nemlig begge, at museet burde have slået stillingen op, både fordi forvaltningsloven siger det, men også for at undgå mistanker.

Det var en uge, som havde det hele: Folketingets åbning, statsministerens tale, åbningsdebatten, starten på det nye folketingsår. Alt, hvad en politisk nørd kan drømme om. Jeg havde glædet mig så meget til denne uge, at jeg flottede mig og købte et nyt jakkesæt til lejligheden; et dobbeltradet sæt i gråt tweed. Som jeg var iført tirsdag formiddag, den tredje oktober, da jeg nok engang kom cyklende ind i Rigsdagsgården. Her var der ordentligt meget gang i den: Der var rullet en rød løber ned fra hovedindgangen, hvorpå de kongelige snart ville defilere forbi. Og i et hjørne for sig, hegnet ind af spærrebånd og politi, stod krudtuglerne fra de Danske Patrioter og hylede og skreg i en megafon. Bag dem hang et stort banner, hvor der stod “Fuck Islam”.

Ifølge Frihedsbrevets oplysninger holdt CEPOS for flere måneder siden et bestyrelsesmøde og et såkaldt strategiseminar. Mødets formål var at fastlægge den retning, som tænketanken skal tage i fremtiden. Til strategiseminaret var der hentet hjælp udefra. For her dukkede ingen ringere end Børsens chefredaktør og forhenværende finansminister Bjarne Corydon op. Det gjorde han i selskab med Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor Michael Kristiansen og Morten Høyer, der er toplobbyist i Dansk Industri.

Sæsonen har nået sin ende. Tadej Pogačar vandt lørdag Lombardiet Rundt og sluttede sæsonen af, som han begyndte den: Med sejr. Fra februar til oktober har han strøet sin styrke ud. Han vandt i februar Clasica Jaen Paraiso Interior og så fulgte Ruta del Sol, Paris-Nice, Flandern Rundt, Amstel Gold Race og Fleche Wallone.

Christian Stadil hyldede Ukraine og proklamerede, at hans selskaber var færdige med at lave forretning i Rusland. Men tolddokumenter, som Frihedsbrevet har gennemgået, viser, at flere af Stadils selskaber solgte og fragtede varer til Rusland mange måneder efter Ruslands invasion af Ukraine. Ifølge Christian Stadil selv er det svært og dyrt at trække sig fra Rusland fra den ene dag til den anden.

Med 12 dræbte i september, en beslutning om at sætte militæret ind i kampen mod banderne og statsminister Ulf Kristerssons erkendelse af årtiers fejlslagen immigrationspolitik og integration har situationen i Sverige den seneste tid vakt opsigt verden over. Denne uges Fri Bandit kommer derfor direkte fra Stockholm-forstaden Rinkeby, som spiller en central rolle i de senere års bandekonflikter i nabolandet.

Desværre, det kan vi ikke – drengene spiller Champions League den dag. Emil, Oscar og Anders Højlunds forældre er med tre fodboldspillende drenge vant til en booket kampkalender – en onsdag for et par uger siden kulminerede det, da alle tre sønner blev sendt på banen i de ypperste europæiske klubturneringer.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med David Kaye, en internationalt anerkendt menneskerettighedsjurist, som i perioden 2014-2020 var FN’s rapportør for ytringsfrihed, hvilket betyder, at han havde det overordnede ansvar i FN-systemet for overvågning af, hvordan det står til med ytringsfriheden rundt omkring i verden.

De fleste danskere er gennem deres pensionsopsparing blevet storkapitalister. Danskernes pensionsformue er dobbelt så stor som landets samlede bruttonationalprodukt, og dermed sidder den danske befolkning på en af de største pensionsformuer i verden. I kroner og ører betyder det, at pensionsselskabernes beholdning af aktier og investeringsforeningsbeviser udgør 2.500 milliarder kroner. Derfor har mange danskere en naturlig interesse i udviklingen på aktiemarkedet, men udviklingen på aktiemarkedet er som vejret; mange taler om det, men det er svært at forudsige.

På trods af løfter om det modsatte er en lang række af Danmarks største virksomheder fortsat med at handle og sende varer til Rusland, lang tid efter at Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022. Det viser Frihedsbrevets gennemgang af 16.000 tolddokumenter, der afslører, at mange varer er blevet sendt fra Danmark til Rusland, efter krigen i Ukraine brød ud i begyndelsen af sidste år. Selvom de er blevet foreholdt dokumentationen, fastholder virksomhederne, at de er stoppet med at handle med russerne.

Find klaphat og det gode humør frem, for i dag er folkestyrets festdag! Egentlig startede festen tirsdag, da Mette Frederiksen holdt sin åbningstale i Folketinget, men skide være med det: Vi bygger ud og kalder det folkestyrets festuge! For folketingsåret er nu officielt skudt i gang, og om blot et par timer begynder den traditionelle åbningsdebat, hvor landets folketingsmedlemmer fra morgen til sen aften drøfter aktuelle politiske spørgsmål – typisk mens der guffes vingummi, strikkes uldsweatre, scrolles på SoMe, og hvad der ellers sysles med i salen, når landets magthavere krydser klinger i årets første slag.

Det er måske både logisk og naturligt, at vi her på Frihedsbrevet undertiden kredser en smule om, hvad det vil sige at være fri. For hvad er frihed egentlig? Idet Frihedsbrevets motto er, at vi ikke er i lommen på nogen, kun på dig – så antydes det jo, at frihed er frihed fra for eksempel statslig indblanding. Det er det filosofferne kalder negativ frihed, at blive fri for noget.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har taget styringen i et hidtil hemmeligholdt regeringsudvalg, der beskæftiger sig med udrulning af havvind i Danmark. Udvalget blev ifølge Frihedsbrevets oplysninger nedsat i marts i år og altså på et tidspunkt, hvor regeringens planer for åben dør-ordningen endnu var uafklarede, hvor politiske forhandlinger om et nyt havvindsudbud tog sin begyndelse, og hvor brancheorganisationen Green Power Denmark beskyldte regeringen for “ekstrem zigzag-kurs” på energi- og klimaområdet. Ifølge flere af oppositionens partiledere, som Frihedsbrevet har talt med, er det nyt for dem, at udvalget findes.

Velkommen til ugens udgave af Fri Kultur. Først skal det handle om, at DR laver indskærpelser i de aftaler, de laver med medvirkende i deres programmer. Bagefter kan du høre om JP/Politikens Hus, om rapperen Tupacs død og en reportage fra et debatarrangement om koranloven.

I Odense vil de have flyvende robot-taxa, og de mener, at det kan realiseres inden for ganske få år. Ja, faktisk skal der kun gå to-tre år, før odenseanerne kan sætte sig ind i en drone og tage turen til eksempelvis København – og endda til en pris, der kan konkurrere med DSB.

Dette nyhedsbrev bliver en relativt enstrenget affære, men til gengæld vil jeg vove den påstand, at indholdet har en valør, der vejer op for den manglende variation. I hvert fald synes jeg selv, at det, jeg nu vil berette, er interessant nok til at fylde det hele. Og om ikke andet så føjer det en ny facet til historien om bruddet mellem folketingsmedlemmet Jon Stephensen og regeringspartiet Moderaterne.

En brand i et bilværksted i Middelfart har nu ført til en højst opsigtsvækkende sag, hvor mindst to ansatte hos Fyns Politi bliver efterforsket for at have lækket oplysninger fra en fortrolig database til forsikringsselskabet Gjensidige. Det er Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) og Rigsadvokaten, der står for efterforskningen. Forsikringsselskabets advokat siger, at oplysningerne fra politidatabasen er et “standardundersøgelsesmiddel”, som man får politiet til at udlevere i mange sager. Juraprofessor og tidligere landsretsdommer Frederik Waage kalder det “en meget alvorlig sag”.

Velkommen til Fri Bandit, som denne uge er en slags jubilæumsudgave. Det er nemlig nyhedsbrev nummer 30 fra min hånd, og selvom det er blevet efterår, og temperaturen den kommende tid bliver køligere, skal det markeres med en rundtur på havnen i Aarhus. Til sidst et kig på den stadig verserende bandekonflikt i hovedstaden.

I denne uges Fri Tænkning skriver jeg om et opsigtsvækkende essay af en tidligere toprådgiver for Vladimir Putin, som har sat gang i debatten både i Rusland og blandt eksilrussere i Vesten, selvom det befatter sig med en fjern fremtid, som hverken du eller jeg sandsynligvis kommer til at opleve.

Du og jeg har i mange år levet i en verden, der er blevet stadig mere integreret. De fleste af de varer, vi køber, er sat sammen af komponenter fra vidt forskellige lande. Det har gjort dem billigere, men det har også skabt en større sårbarhed i tilfælde af en krise. Det har vi set under corona-krisen, eller når et skib sætter sig på tværs i Suez-kanalen eller i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine. Det har givet anledning til mere end bare tanker om balancen mellem økonomisk effektivitet og national sikkerhed. I sidste ende kan det få store konsekvenser for dig og mig og den øvrige verden.

I dag skal det handle om nogle af de gaver, som landets ministre foræres i kraft af deres embede. De offentlige gavelister gemmer nemlig på lidt af hvert, som vi gerne vil dele med dig. Blandt andet er vi faldet over et “ur”, som straks sendte os down memory lane. Men også tre kasser med mangoer har fanget vores opmærksomhed. Det skal også handle om en bekymrende tendens af “egodyrkelse” og “friløbermentalitet” i dansk politik, som socialdemokraten Frederik Vad mener at have fået øje på - og som vi har talt med ham om. Blandt ugens historier finder du også Fri Politik’s reportage fra Socialdemokratiets årsmøde. Det er en tur, du ikke vil gå glip af!

Jeg anmelder i dag kun to bøger, og dét især fordi 77-årige Jens Smærup Sørensen med Evigt i tiden leverer en veritabel banger af en roman om dansk landbrugs historie set på tværs af ægteparret Lone og Jakobs liv på en gård i Skovby gennem tre forskellige tidsaldre.