I 2007 meddelte Kriminalforsorgen efter en henstilling fra ombudsmanden, at deres 50 dobbeltceller rundt om i de danske fængsler ville blive afviklet “indenfor en overskuelig årrække”. Men i stedet er antallet næsten tredoblet i dag. Adskillige danske fængsler har flere indsatte, end de har pladser, og derfor må både varetægtsfængslede og dømte i stigende grad afsone to og to. Selv i det helt nyoprettede kvindefængsel er pladsen for trang, og siden februar har Kriminalforsorgen hver eneste måned fremrykket løsladelser på grund af “akut pladsmangel”. Det viser en aktindsigt, som Frihedsbrevet har søgt. Kriminalforsorgen vil ikke svare på, hvor lang tid pladsmangel kan siges at være “akut”. De forklarer dog, at de har forsøgt at lave prognoser på antallet af afsonere, men at dette “kan være svært”.

Den højreorienterede og kontroversielle blog Uriasposten lukker efter 19 år. Debattøren Kim Møller, der alle år har siddet bag tasterne, siger i flere medier, at han opgiver skriverierne efter trusler om retssager og økonomiske erstatningskrav fra blandt andre Danmarks Radio. Årsagen til det er, at Uriasposten igen og igen har brudt ophavsretten og bragt billeder og screendumps fra blandt andet DR. Og Kim Møller mener altså ikke, at han kan drive bloggen videre, såfremt han ikke kan blive ved med at bruge disse billeder. Kim Møller har i flere medier kørt sig i stilling som et offer for politisk forfølgelse på grund af denne sag. Frihedsbrevet har talt med ham om, hvorfor han med åbne øjne har brudt ophavsretsloven, og om han egentlig ikke selv har stået for netop politisk forfølgelse af sine modstandere.

Efter forfatter Salman Rushdie, der siden 1989 har levet med en fatwa hængende over hovedet fra det iranske præstestyre, blev forsøgt dræbt til et litteraturarrangement i staten New York fredag den 12. august, strømmede det med det samme ind med sympatierklæringer fra statsledere i hele verden. Til gengæld var der larmende tavst fra den hæderkronede menneskerettighedsorganisation Amnesty, der ellers slår sig op på at kæmpe for ytringsfrihed og menneskerettigheder.

Advokat Tobias Grotkjær Elmstrøm er folketingskandidat for Lars Løkke Rasmussens politiske parti Moderaterne, hvor han slår på tromme for at “genindføre fornuften” på asylområdet. For nylig skrev han sammen med netop Lars Løkke Rasmussen et indlæg i Berlingske, hvor budskabet var, at man skal fokusere på menneskerne i asylsystemet. En række hidtil ikke omtalte afgørelser fra Advokatnævnet viser nu, at samme Tobias Grotkjær Elmstrøm selv har haft en kritisabel omgang med sårbare asylansøgere. I alt fik han i 2018 tre bøder af Advokatnævnet på samlet set 80.000 kroner for grov tilsidesættelse af god advokatskik i asylsager. Det fremgår af en række dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i hos Advokatnævnet.

I denne uges Fri Kritik kører jeg karrusel i multiverset via indie-succesen Everything Everywhere All at Once, der efter et langt og indbringende biografliv nu sætter strøm til streamingtjenesterne. Og så ser jeg, hvad den canadiske komiker Nathan Fielder har fundet på i sit nye, bindegale tv-show The Rehearsal. Det er ikke småting, skulle jeg hilse og sige.

Sene natte-beskeder, sjofle druklege, forespørgsler om seksuelle emner samt massage op ad benet. Det er adfærd som denne, som flere kvindelige medarbejdere i milliardvirksomheden Copenhagen Medical har måttet stå model til fra virksomhedens HR-direktør Ronnie Andersen. Ifølge en tidligere projektleder kan kritikken ikke være kommet bag på Copenhagen Medicals ledelse. I juli sidste år gik hun til Copenhagen Medicals driftsdirektør Carsten Balleby med dokumentation for flere af de hændelser, som Frihedsbrevet nu har beskrevet. Hun hjalp også en kollega, der på en arbejdstur havde oplevet, at HR-direktøren blev fysisk overfor hende, med at arrangere et møde med driftsdirektøren. Få uger efter projektlederen gik til ledelsen med sin viden om HR-direktørens adfærd, måtte hun se sig om efter et nyt job. Her udløb hende ansættelseskontrakt uden mulighed for forlængelse.

For et år siden overtog Taliban magten i Afghanistan, efter USA havde trukket de sidste tropper ud af landet. Med magtovertagelsen blev kvinder og pigers rettigheder indskrænket, for eksempel er pigeskoler fra 7.-12. klasse blevet lukket, og kvinder er blevet pålagt at være fuldt tildækkede, når de bevæger sig i offentlige rum. Det undertrykkende kvindesyn og den indskrænkede livsførelse har ramt millioner af kvinder i Afghanistan. Den er et eksempel på den jihadistiske ekstremismes forsøg på at kontrollere kvinder og deres kroppe. Det undertrykkende kvindesyn kendetegner også andre ekstremistiske grupperinger, som er udbredte i Vesten – det gælder særligt højreekstreme grupper og de såkaldte incel-miljøer på nettet, som er centreret omkring et had til kvinder. Selvom disse former for ekstremisme adskiller sig væsentligt fra hinanden, er der altså visse fællestræk, hvad angår deres kvindesyn, som langt hen ad vejen er kvindeundertrykkende – endda ofte direkte misogyne. I denne uges Fri Jihad zoomer jeg ind på det syn på kvinder, som karakteriserer forskellige former for ekstremisme.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) havde fået nok. Grænsen var nået, tordnede ministeren i et Facebook-opslag i april sidste år. Han havde ikke konkrete planer. Men vagthunden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle i en rapport gå bankernes negative renter i sømmene for at undersøge, om de banker, ministeren udskammede for at være grådige, satte egen indtjening over hensynet til kunderne. I sidste uge landede den længe ventede rapport. Men den bekræftede ikke ministerens tese om, at bankerne tjente for meget til at retfærdiggøre at tage sig betalt for at holde på småspareres penge. Det efterlader et lidet flatterende billede af Simon Kollerup og hans korstog.

I mit nyhedsbrev nummer 64 skriver jeg lidt om fødevareminister Rasmus Prehn, men også om offentlighedsloven, og om hvordan dommedagens basuner efterhånden gjalder fra nær sagt alle verdenshjørner. Og så er der nyt fra vores podcastredaktion, som en af de nærmeste dage udkommer med en podcastserie om it-iværksætteren Sahra-Josephine Hjorth.

En række tidligere ansatte i milliardvirksomheden Copenhagen Medical kommer nu med opsigtsvækkende beretninger om virksomhedens HR-direktør, Ronnie Andersen. På papiret var HR-direktøren ham, der skulle være kvindernes fortrolige i sager om grænseoverskridende og chikanøs adfærd, men ifølge i alt fire tidligere ansatte blev han det stik modsatte. Gennem et halvt år har Frihedsbrevet været i kontakt med kvinderne, som fortæller om grænseoverskridende og seksualiserede udsagn og handlinger fra HR-direktøren i Copenhagen Medical – virksomheden som tjente styrtende på coronakrisen i offentlige test-ordrer.

De danske Superliga-spillere kan ikke lide at spille på kunstgræs. Men måske er plastik vejen til guld, for de to eneste klubber, der spiller på det underlag i den bedste danske fodboldrække, FC Nordsjælland og Silkeborg IF, har indtaget henholdsvis første- og andenpladsen i den nye sæson. Fri Spark spørger i denne udgave Spillerforeningen, der står bag den årlige kåring af Danmarks bedste stadionbane, om banerne ikke bør ensrettes, ligesom FCN forholder sig til at lægge navn til Danmarks dårligste bane fire år i træk.

Siden Vladimir Putin i 2012 vendte tilbage til posten som præsident, er Rusland blevet mindre frit og mere autoritært, selvom der har været plads til enkelte kritiske medier og en kontrolleret opposition – i 2013 stillede den nu fængslede Aleksej Navalnyj således op til overborgmestervalget i Moskva og fik en tredjedel af stemmerne. Der findes nu en del politiske fanger, og siden Ruslands invasion af Ukraine for næsten et halvt år siden er der vedtaget en række love, som har givet staten flere instrumenter til at slå ned på civilsamfundet, lukke munden på kritiske medier og indespærre den politiske opposition. Eller få dem til at gå i eksil. I denne uges Fri Tænkning ser jeg på, hvor vidtgående regimets undertrykkelse har været siden invasionen i februar.

Det hele stritter i alle retninger, buske, træer, hække, skovbund – ja, det hele er i gang. Ligesom i sidste uge skal vi igen konfronteres med bærbusken. Denne gang skal det handle om et af undertegnedes yndlingsbær: Brombær. Min kære mor laver verdens bedste brombærsyltetøj: Det er totalt modne brombær, noget vanilje, noget citron og rørsukker. Koge, koge, koge. Køle, køle, køle, og som trukket ud af røven på en magisk agame. Verdens bedste brombærsyltetøj.

Vi har i denne uge været forbi spritnye Juju til en “working lunch”. Som resten af byen elsker vi koreansk mad, og forventningerne bliver selvfølgelig sat lidt ekstra højt, når det er en Michelin-mand, der står i køkkenet. Det blev en frokost, der bød på gætterier for hver eneste hemmelige sovs på bordet, og hvor vi fandt en skarp kandidat til en af vores favoritretter.

Det er ikke kun fortrolige samtaler mellem forsvarsadvokater og indsatte i en række af landets lukkede fængsler, som i det skjulte er blevet ulovligt optaget af Kriminalforsorgen. Det viser sig nemlig også, at potentielt flere telefonsamtaler mellem et unavngivet medlem af Folketinget og en ligeledes unavngiven indsat i et fængsel er optaget stik imod reglerne. Den opsigtsvækkende detalje er beskrevet et godt stykke inde i Kriminalforsorgens 14 sider lange rapport, som blev listet ud i en pressemeddelelse, en halv time inden Minkkommissionen overleverede sin beretning den 30. juni. Detaljen om folketingsmedlemmets rolle i sagen er dog ikke nævnt med ét ord i pressemeddelelsen fra Kriminalforsorgen.

Den danske techambassadør inviterede på to dyre middage, hvor en privat kok lavede mad til gæsterne. Begge arrangementer løb op i en kuvertpris, der umiddelbart ser ud til at ligge to en halv gange over, hvad de interne retningslinjer ellers siger hos Udenrigsministeriet, som den danske techambassade sorterer under. Men fordi det ikke kan ses på regningen, hvor meget kokken får, og hvor meget maden koster, ved Udenrigsministeriet ikke, om middagene er for dyre. Derfor vil ministeriet fremover have et øget fokus på “bedre dokumentation”. Udenrigsministeriets forklaring bliver ikke købt af kommunalforsker Roger Buch. “Det er den samlede pris, som er afgørende, i forhold til hvor mange offentlige penge man må bruge på forplejning og repræsentation,” siger Buch.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) må nok engang til lommerne og betale penge tilbage, fordi han uretmæssigt har ladet skatteyderne betale for sine rent private udgifter. I sin tid som fungerende kulturminister tørrede Rasmus Prehn en tube superlim til den beskedne pris af 59 kroner af på skatteyderne, som skulle bruges til at reparere ministerens private og knækkede brillestel. Det viser en aktindsigt, som Frihedsbrevet har fået. Nok slår beløbet ikke store huller i de offentlige finanser, men udgiften er blot det seneste i rækken af eksempler, hvor Prehn har måtte betale penge tilbage. Tidligere er det blandt andet sket efter en række dyre restaurantbesøg med journalister – betalt med ministeriets kreditkort. Tilbagebetalingen for superlimen til de ødelagte briller skete, først fire dage efter Frihedsbrevet fik indsigt i bilagene i begyndelsen af juli fra Rasmus Prehns tid som kulturminister. Og netop den slags tilbagebetaling på bagkant har Prehn selv tidligere tordnet imod. I 2008 måtte forhenværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen betale 642,50 kroner tilbage til Sundhedsministeriet for køb af blandt andet cigaretter og en arbejdsfrokost i sin tid som indenrigs- og sundhedsminister. Det faldt i dén grad Rasmus Prehn for brystet.

Om få måneder finder VM i fodbold sted i Qatar, og mens langt de fleste medier fokuserer på døde migrantarbejdere i tusindvis, brud på menneskerettigheder, dårlige rettigheder for kvinder og korruption i landet, har DR valgt at sende rejseprogrammet Nul Stjernerafsted til ørkenstaten. De to værter på programmet, Jan Elhøj og Morten Kirckhoff, møder ikke nogle af de tusindvis af migrantarbejdere, der lever under slavelignende forhold, selvom det er den store historie om landet. Til gengæld er de blandt andet til kamelløb og ude at se nærmere på et bæredygtigt landbrug. Frihedsbrevet har talt med Anne Garlichs, programchef for eksterne produktioner i DR, om, hvorfor DR vælger at sende et rejseprogram om et land, hvor migrantarbejdere dør i hobevis i forbindelse med planlægningen af det kommende VM, som Qatar har fået på korrupt vis.

En, der med særlig ret kan tale med om emnet "frihed", er den verdensberømte kinesiske aktivist og kunstner Ai Wei Wei (f. 1957), der nu udkommer på dansk med bogen 1000 års sorger og glæder. Værket er på den ene side et dobbeltportræt af Wei Wei og hans far, digteren Ai Qing (f. 1910). På den anden side er bogen en ætsende kritisk skildring af det moderne Kina og af det totalitære regime i Beijing.

Tidligt om morgenen den 31. juli likviderede amerikanske styrker lederen af al-Qaeda, Ayman al-Zawahiri, mens han stod på en balkon i et hus i velhaverkvarteret Sherpur i Kabul. I denne uges Fri Jihad ser jeg nærmere på, hvordan Zawahiris død er blevet modtaget i jihadistiske kredse. Derudover ser jeg på, hvilken funktion terrorledere har for en terrorgruppes medlemmer – særligt vestlige fremmedkrigere.

Sidste år var et rigtigt godt år for den multinationale virksomhed Ineos. I den danske afdeling, der overtog Ørsteds olieproduktion i Nordsøen, lød overskuddet på 1,6 milliarder kroner. Det overskud er især båret af højere energipriser, som mange danskere har kunnet mærke, når eksempelvis bilen skal tankes. Dermed overstiger overskuddet også sidste års underskud på 250 millioner kroner betragteligt. Samme virksomhed, som nu tjener milliarder på inflationen i energipriserne, modtog året før tæt på 100 millioner danske skattekroner i hjælpepakke. Men selvom tiderne nu er vendt, og pengene fosser i kassen, så vælger selskabet at beholde pengene fra hjælpepakken.

På mandag er Mads Brügger tilbage, og det er nu altså dejligt, for som Dan Turèll så smukt skrev: Mest af alt holder jeg af hverdagen. Det har ellers været en stor fornøjelse at udkomme fra denne platform hele sommeren, men jeg tror også, at det er meget fint, at vikariatet stopper, inden det for alvor begynder at stige mig til hovedet. Personligt er jeg positivt overrasket over, at kun en håndfuld abonnenter har opsagt deres abonnementer i ren frustration og ærgrelse over mine skriverier, og jeg glæder mig samtidig over, at det kun er blevet til én advokatskrivelse i indbakken.

Det skorter ikke på grønne gloser, når fødevareminister Rasmus Prehn toner frem i offentligheden. Han spiser grøn, klimavenlig mad, som kostrådene foreskriver. Han elsker at tage toget, og så har han fået en grøn ministerbil. Men mens han lovpriser de grønne valg, sætter han sig flere gange om måneden i et indenrigsfly og flyver mellem bopælen i Aalborg og København. På bare 16 måneder har transporten udledt tre tons CO2, viser beregninger, som Frihedsbrevet har lavet. En aktindsigt, som Frihedsbrevet har fået i Rasmus Prehns rejser mellem Aalborg og København i sin tid som udviklingsminister, viser, at ministeren i en periode på 16 måneder fra den 12. juli 2019 til den 12. november 2020 har fløjet omtrent 80 gange. Det svarer i gennemsnit til, at Rasmus Prehn har fløjet mellem København og Aalborg mere end én gang om ugen.

Flere kvinder deler nu deres beretninger om voldtægt i Beredskabsstyrelsen under deres værnepligt og rejser i samme omgang en stærk kritik af styrelsen for dens håndtering af sagerne. En af dem er 27-årige Julie Rehder, som er rasende over behandlingen fra Beredskabsstyrelsens side, efter hun anmeldte en højere rangeret for voldtægt. Sammen med to andre kvinder, der i de sidste fem år har politianmeldt voldtægter under deres værnepligt i Beredskabsstyrelsen, står hun nu frem med en voldsom kritik af totalforsvaret for håndteringen af deres sager. Sagerne er alle anmeldt inden for de sidste fem år. Julie Rehder er den første kvinde i forsvaret, der står frem med en politianmeldt voldtægtssag.

Ubehandlet tandpine, smertefulde skader, infektioner i underlivet og manglende medicin mod både fysiske og psykiske sygdomme. Sådan lyder bare enkelte sundhedsproblemer, som indsatte i Danmarks kvindefængsel fortæller, at de lider under. Fængselsdømte har lovmæssigt krav på lægebehandling og skal ifølge en bekendtgørelse kunne få kontakt til sundhedspersonale “uden ophold” og “snarest muligt”. Men ifølge en klage til Kriminalforsorgen har det langt fra været tilfældet i Jyderup Fængsel, efter det blev omlagt til et kvindefængsel sidste år.

Må vi leve med, at fodboldsprog bare er fodboldsprog, eller siger spillere og trænere mere, også mere meningsfyldt, når de taler til hinanden på for eksempel banen og i omklædningsrummet? Fri Spark leder efter svaret i Amazon Primes aktuelle backstageserie om Arsenals 2021-22-sæson.