Er Europa faktisk døende, som præsident Macron hævder, eller er der grund til optimisme for det sårbare kontinent? Hvad har to års de facto krigsdeltagelse gjort ved Europas selvforståelse? Og er det med god grund, at det ikke er Ukrainekrigen, men krigen i Gaza, der mobiliserer flest unge europæere til at gå på gaden? Et oplagt sted at søge svar på de spørgsmål er ude i den østtyske provins, hvor den før så romantiske forfatter, 36-årige Simon Strauss, er flyttet ud på et gammelt landsted for at genopbygge sit tabte ideal om Europa med sine egne hænder og med hjælp fra de allierede, der måtte komme forbi.

Den danske europaparlamentariker Anders Vistisen (DF) dukker stort set aldrig op, når han skal passe sit arbejde som medlem af Europa-Parlamentets vigtige udvalg. Dansk Folkepartis spidskandidat har på godt to år kun deltaget i 7 procent af de i alt 150 møder, der har været afholdt i de fire udvalg, han er medlem eller stedfortræder i.

Den magtfulde pensionsboss Torben Möger Pedersen lavede hemmelig rådgiveraftale med den grønne investeringsfond Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), mens Möger var bestyrelsesformand for statens superfond EIFO, hvor CIP og medejer af CIP har store interesser. Det skaber dybe panderynker og bekymringer hos politikere og en ekspert. Hverken statens superfond eller Erhvervsministeriet har kendt noget til aftalen.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

I foråret 2016, samme år som VK-regeringens stærkt omdiskuterede landbrugspakke blev vedtaget i Folketinget, var Moderaternes gruppeformand og klimaordfører Henrik Frandsen én af i alt fire borgmestre, der gik sammen i et fælles opråb for landbruget. Med udarbejdelsen af en fælles strategi ønskede borgmestrene at sikre “en smidig og effektiv gennemførelse af landbrugspakken”, som kom landbruget mest muligt til gavn. I dag, otte år senere, siger Henrik Frandsen i et interview til Frihedsbrevets podcast Sofies Valg, at han på linje med sin partiformand Lars Løkke Rasmussen, er nået til den erkendelse, at landbrugspakken er slået fejl.

Undertiden kan man godt drømme sig tilbage til Island omkring år 1000 – det var dengang, en vred mand tog en økse og plantede den i panden på sin nabo, hvis der var en strid om hegnspæle og skel. Så var det problem klaret. Verden var lidt enklere, og folk blev ikke bombarderet med beskeder på Instagram, WhatsApp, Messenger og mail 24-7. Det var selvfølgelig ikke så sjovt for den nabo, der fik kløvet panden, men i det mindste var der ikke lange, udtrukne beskedudvekslinger og retssager, hvor advokaterne mest af alt kanaliserede penge ned i egne lommer.

På en lun forårsaften i sidste uge steg Donald J. Trump ind i en sort SUV foran Trump Tower og satte kurs mod The Bronx, en bastion i hjertet af en af landets demokratiske højborge. Trump-kampagnen havde arrangeret et vælgermøde i Crotona Park i South Bronx, hvor ekspræsidenten skulle tale på en bakketop. Formålet med arrangementet var at fremhæve Trumps voksende støtte fra minoritetsvælgere og signalere, at hans kampagne har planer om at træde ind i mere uvante territorier i årets valgkamp – både fysisk og rent valgresultatmæssigt.

I sit daglige virke er Mads Brügger chefredaktør på Frihedsbrevet. Et medie, han selv har stiftet med idealet om, at en fri og uafhængig presse “trives bedst” helt uden statsstøtte. Samme ideal gælder imidlertid ikke for dokumentarserien Den Sorte Svane, som dokumentaristen Mads Brügger sideløbende med jobbet som chefredaktør har lavet i samarbejde med TV 2 for millioner af offentlige støttekroner.

Maj måned gik på hæld, og der var – som det hedder med et fint udtryk – en miasma i luften omkring Slotsholmen; et eller andet udefinerbart, der både smagte og lugtede grimt. En æterisk smitte af en slags. Det var ikke voldsomt eller insisterende i sit væsen, men det var der; en lille note, som var til stede i atmosfæren. Man kunne mærke det på tungen og i næsens fimrehår, så snart man nærmede sig øen, hvorfra dette lille kongerige administreres.

Toplæger anklages for at have ladet sig påvirke til at bedrive markedsføring og have åbenlyse interessekonflikter i forhold til Novo Nordisk i nyt, opsigtsvækkende studie. Kritikken vælter ned over forskerne fra Amager & Hvidovre Hospital fra både fagfæller og politikere. Frihedsbrevets dækning har nu ført til, at Amager & Hvidovre Hospital vil undersøge, om der er tale om uredelig forskning.

De rød-gule farver og logoet med den pistol- og sabelbevæbnede mexicaner er fortid i det danske gadebillede. I hvert fald for en stund. Forbuddet mod rockerklubben Bandidos, som blev annonceret i onsdags, er nemlig midlertidigt. Det er resultatet af, at Rigsadvokaten, på baggrund af Justitsministeriets beslutning om at indlede en såkaldt opløsningssag mod Bandidos MC, fik fuldmagt til at nedlægge et foreløbigt forbud i det øjeblik, sagen blev indbragt for domstolene.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Richard English, professor ved Queen’s University i Belfast, som er forfatter til en lang række bøger om terrorisme, heriblandt Does Terrorism Work? fra 2016 og den netop udkomne Does Counter-Terrorism Work? Jeg spurgte Richard English, der er vokset op i Belfast, og som regelmæssigt besøgte Nordirland, mens den væbnede konflikt mellem den britiske centralmagt og IRA stod på, om terrorisme virker, hvordan man mest effektivt bekæmper terrorisme, om terrorisme i nogle situationer kan forsvares, om man kan forhandle med terrorister, hvilke terrorbevægelser der har været succesfulde, og hvilke der har været fiaskoer, og hvorfor stater er tilbøjelige til at overreagere på terror og overdrive den trussel, terrorisme udgør.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, holdt i slutningen af april på Sorbonne Universitet i Paris en tale, der kan blive retningssættende for EU. Tilhængere kalder den visionær. Modstandere siger, at talen er en tilbagevenden til fortidens uhensigtsmæssige politik. Kynikere anfører, at Frankrig har nogle fundamentale økonomiske problemer, som de gerne vil have andre til at hjælpe sig med at løse.

Folketingets Administration har tidligere fået kritik og undskyldt for at have tilgået folkevalgtes mails i et konkret tilfælde. Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at administrationen har været inde i ansattes og folkevalgtes mail-indbakker yderligere tre gange i løbet af de seneste fire år. Politiet bør nu gå ind i sagen, mener en it-advokat, der kalder det “dybt pinligt".

Aalborg Portland kostede det danske samfund 2,3 milliarder kroner i 2021. Det viser nye tal fra det Europæiske Miljøagentur, som Frihedsbrevet har fået adgang til som en del af et samarbejde med europæiske journalistnetværk CORRECTIV.Europe. Tallene er opgjort i, hvor mange der bliver syge, dør for tidligt, belastninger på sundhedsvæsenet og miljøskader som følge af Aalborg Portlands luftforurening. Aalborg Portland vurderer modsat, at de bidrog med 831 millioner kroner til det danske samfund i 2021, et bidrag væsentlig mindre end omkostningerne.

Jeg har nævnt det før her i Fri Kritik, men den er tydeligvis ikke sådan at blive færdig med: Under corona-nedlukningerne begyndte vi igen at læse George Orwells populære klassiker, 1984. Ligesom der forresten var en lille gruppe magtkritiske mennesker, der begyndte at udgive Frihedsbrevet! Også den amerikanske historiker, aktivist og forfatter Rebecca Solnit genlæste Orwell i 2020, hvorefter – eller var det snarere imens? – hun skrev Orwells roser, som udkom første gang i 2021 og nu foreligger i dansk oversættelse; en både vild og ekvilibristisk essaybog om samspillet mellem politik, krig, kunst, skønhed og glæde, som vi skal høre mere om i denne uges Fri Kritik.

Torben Möger Pedersen har i en længere årrække været kongen af den danske pensionssektor og blandt de mest magtfulde personer i landet med tætte bånd til både fagbevægelsen, erhvervslivet og regeringstoppen. Frihedsbrevet portrætterer den danske erhvervsmand og fortæller historien om den dyre netværksmaskine bag Möger og den enorme selvpromovering og iscenesættelse, som ifølge en række kilder følger den detroniserede pensionskonge i tykt og tyndt.

I Europa, herunder i Danmark, udspiller der sig en intens diskussion om bankernes rentefastsættelse, efter at de pengepolitiske renter er begyndt at stige. Bankernes rentefastsættelse påvirker os alle og er derfor også politisk interessant. Den afgør, hvad vi får af rente på vores lønkonto, og hvad vi betaler på vores billån.

Der er meget antipati mod præsident Joe Biden for tiden. Han er bagud i flere svingstater og har store udfordringer med demokratiske kernevælgere. I et forsøg på at vinde den tabte støtte tilbage udsender Biden i øjeblikket sin vicepræsident, Kamala Harris, til svingstater for at overbevise yngre vælgere, latinovælgere og sorte vælgere om, at Trump og Det Republikanske Parti er en trussel mod deres “friheder”, som hun har betegnet det på sin turné.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

De buldrende motorcykler skinnede om kap med forårssolen, da godt og vel 100 bikere fra mindst 17 forskellige klubber sidste søndag stimlede sammen på Rådhuspladsen i København. Hele forsamlingen var i fuldt ornat i form af læderveste med rygmærker, og det skortede bestemt heller ikke på svulmende overarme, tatoveringer og attitude.

Hamburgs anden fodboldklub, FC St. Pauli, efterlader den fine, gamle nabo, Hamburger Sport-Verein, blandt de næstbedste og rykker op i Bundesligaen. Klubben, hvis fanskare og identitet er vokset ud af både byens venstreorienterede undergrundsmiljø og sexindustrigaden Reeperbahn, har først og fremmest en særdeles ung, ambitiøs træner at knytte sine sportslige forhåbninger til, fortæller oprykkerens danske angriber.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske historiker Stephen Wertheim om hans roste bog Tomorrow, the World: The Birth of U.S. Global Supremacy, der handler om, hvordan USA halvandet år før Japans angreb på Pearl Harbor i december 1941 traf en epokegørende beslutning om at påtage sig rollen som verdens politimand og om nødvendigt med militær magt sikre en verdensorden, der stemte overens med amerikanske værdier og principper.

Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af en mail, der florerer blandt de ansatte på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet med en opfordring til at skrive under på en støtteerklæring til de pro-palæstinensiske demonstranter på Københavns Universitet. Mailen opfordrer de ansatte til at bakke op om de studerendes krav, der blandt andet hedder, at universitetet skal fordømme “det igangværende folkedrab,” selvom der endnu ikke er påvist noget israelsk folkedrab.

Talsperson for baglandsoprøret i Socialdemokratiet, Musa Kekec, fortæller nu i Frihedsbrevets podcast Sofies Valg, hvad der blev sagt under et kaffemøde med udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Han påstår blandt andet, at Vad har forstået, at det fremover skal være slut med generaliseringer i udlændingedebatten.

Ifølge Kekec er protestgruppen mod udmeldingerne fra Christiansborg vokset til tæt på 100,

og Socialdemokratiet risikerer at miste flertal i flere kommuner, hvis ikke konflikten bliver løst, påstår han.

“Jeg tror, at Frederik Vad har fået en bedre forståelse af, hvordan hans budskaber er blevet modtaget, og det har han taget til sig,” siger Musa Kekec om kaffemødet.

Frederik Vad kan ikke stå inde for udlægningen af mødet, og han afviser at referere fra interne møder. Han fastslår, at mødet ikke har givet anledning til at ændre tidligere udtalelser.

Tre firmaer, der leverer offentlige transportmidler til Danmark, har også forretninger i Palæstinas besatte områder. Bare i Aarhus kører 155 bybusser fra firmaet CAF – og i år skal kommunen have leveret 56 flere elbusser fra firmaet. De nye oplysninger får byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF) op af stolen.