Så skal vi til det igen, og i dag skal vi både tale om antisemitiske forfattere, kontroversielle krigsfotografer, skruebrækkere, og vi skal også tale om, hvordan man skaber diversitet i en film, når den foregår i Danmark i midten af 1700-tallet.
Så skal vi til det igen, og i dag skal vi både tale om antisemitiske forfattere, kontroversielle krigsfotografer, skruebrækkere, og vi skal også tale om, hvordan man skaber diversitet i en film, når den foregår i Danmark i midten af 1700-tallet.
Ganske overraskende er det hverken Jonas Vingegaard eller Primož Roglič, holdets to kaptajner, som fører løbet. Det er i stedet den loyale hjælperytter Sepp Kuss, som bærer den røde førertrøje. Han kørte sig i stilling til førstepladsen på løbets 6. etape til Javalambre i Aragon. Den dag satte Jumbo-Visma et massivt og overraskende angreb ind på den forsvarende vinder, Remco Evenepoel, og resten af klassementets udfordrere. På en kuperet, men ellers lidt uanseelig etape sendte de halvdelen af deres hold i udbrud, heriblandt den trofaste løjtnant Kuss.
I denne uge skal vi forbi Fagbevægelsens Hovedorganisation, der i torsdags valgte ny formand. Tidligere formand Lizette Risgaard måtte trække sig, efter at Berlingske og Ekstra Bladet kunne fortælle historier om upassende berøringer. Forløbet har været uskønt for at sige det mildt. Først undskyldte Risgaard, så trak hun undskyldningen tilbage igen for derefter at få smidt en advokatundersøgelse lige tilbage i fjæset, der havde fundet bevis for tre tilfælde af upassende berøringer. Vi skal også forbi en af Danmarks mest kendte erhvervspersoner, Christian Stadil.
En ph.d.-studerende brugte flere år på at undersøge Hummel og Christian Stadils selvopfundne filosofi, company karma. Men den studerende endte med – mens hun var gravid – at blive fyret fra Hummel, der ikke længere kunne se et kommercielt udbytte i ph.d.-samarbejdet. Dokumenter viser samtidig, at karma-milliardæren Christian Stadil blev personligt inddraget i sagen.
Klokken var lidt over syv mandag aften, da en byge af skud flænsede aftenstilheden i Ishøj på Københavns Vestegn. Skyderiet fandt sted i et grønt område nær nogle boligblokke på Gildbrovej og tæt på en tankstation, som ifølge Ekstra Bladet fungerer som “uofficielt mødested” for medlemmer af den forbudte gadebande Loyal To Familia (LTF). Lørdag morgen blev HA’s klubhus på Svanevej i Københavns Nordvestkvarter så angrebet. Politiet fik anmeldelsen om en eksplosion klokken 5.30. Vidner havde set to mørkklædte personer løbe fra stedet.
I onsdags skete det så: Den spanske fodboldspiller Jenni Hermoso indgav en officiel politianmeldelse af Luis Rubiales for seksuelt overgreb. Det hele handler om det kys på munden, præsidenten for det spanske fodboldforbund (Rubiales) gav landsholdsstjernen (Hermoso) under den ceremoni, hvor det spanske kvindelandshold fik overrakt VM-pokalen i slutningen af august. Det oplyste anklagemyndigheden, der samtidig gjorde rede for strafferammen: Ifølge en nyligt vedtaget lov om seksuelt samtykke kan Luis Rubiales risikere en bøde eller mellem et og fire års fængsel, hvis han bliver fundet skyldig.
Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske militærekspert Daniel Davis. Davis har 21 års tjeneste i USA's væbnede styrker bag sig, og han er i dag seniorforsker ved tænketanken Defense Priorities i Washington. Under Den Kolde Krig gjorde Davis tjeneste i Tyskland, og senere deltog han i både den første og anden Golfkrig i Irak. Han har også været udsendt til Afghanistan, hvor han som en af de første gik offentligt i rette med den officielle historie om amerikansk succes.
Både Den Amerikanske og Den Europæiske Centralbank er bekymrede. Tab på erhvervsejendomme kan hurtigt få en størrelse, der skaber problemer for den finansielle stabilitet. Hvis det finansielle system ikke kan understøtte økonomien, herunder ved at stille de nødvendige lån til rådighed, så er der risiko for et økonomisk tilbageslag, der rammer os alle sammen. Det skriver jeg om i denne uges Fri Værdi.
Meget skal gå galt, hvis ikke Danmark til sommer lander en midlertidig plads i FN’s Sikkerhedsråd. Der er nemlig ingen konkurrence om posten. Alligevel stiger prisen på den danske FN-kampagne nu til 3,7 millioner skattekroner, viser nye regnskabstal. Blandt udgifterne er 400.000 kroner til “merchandise”, der omfatter alt fra notesbøger og kuglepenne til sokker og muleposer, slik og småkager. Udenrigsministeriet kalder det “normal praksis” blandt kandiderende lande til Sikkerhedsrådet. Kampagnens øvre budgetgrænse ønsker ministeriet ikke at oplyse.
Vi er glade for at kunne meddele, at mysteriet om Mette Frederiksens fisketegn er opklaret! Som vi kunne fortælle i sidste uge, har vi længe forsøgt at få svar på, om statsministeren havde sikret sig lovpligtigt fisketegn, da hun i forbindelse med rigsmødet i Grønland tidligere i år fik en stor rødfisk på krogen under en fisketur. Og svaret er nej. Statsministeren fiskede uden fisketegn.
”Det er trods alt enormt, livet. Man farer vild overalt.” – disse urimeligt sande ord falder i sidste års fuldkommen enorme litterære sensation i Frankrig, nemlig opdagelsen af et Céline-manuskript, der blev stjålet fra hans lejlighed i 1944, da han over hals og hoved flygtede fra anklager om at være nazi-sympatisør og kollaboratør. Utroligt nok dukkede manuskriptet op 60 år senere, og det blev sidste år udgivet i hans hjemland, Frankrig. Nu er det imidlertid kommet på dansk under titlen Krig (Gyldendal), og det skal vi høre mere om i denne uges Fri Kritik.
Justitsminister Peter Hummelgaard baner vejen for alle former for censur, når han kalder koranafbrændingerne “forhånende” og “usympatiske”. Det er nemlig Hummelgaards subjektive holdning, og det er den direkte vej til censur. Det skriver chefredaktøren for det franske satireblad Charlie Hebdo, der nu blander sig i debatten om koranafbrændinger og den danske regerings lovforslag, der for en god ordens skyld går ud på at kriminalisere det, der kaldes “utilbørlig omgang med religiøse genstande af væsentlig betydning for et trossamfund”.
Selv har jeg det sådan, at jeg nødig vil undvære de politiske partier i forhold til de helt kolossalt store mængder underholdning, de leverer. For eksempel var det enormt sjovt for undertegnede i den forgangne uge at overvære, hvordan Venstres Torsten Schack Pedersen til samrådet i Finansudvalget om Elbit-sagen – med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i den varme stol – her stillede sin partikollega et af de klammeste fedterøvsspørgsmål, som jeg nogensinde har hørt et menneske fyre af.
I marts kunne vi her på Frihedsbrevet fortælle om et højt opsigtsvækkende samarbejde mellem Novo Nordisk og den lille patientforening for svært overvægtige, Adipositasforeningen. Novo Nordisk stillede i 2022 med 500.000 kroner til kampagne for foreningen. Derudover betalte Novo Nordisk 39.674 kroner for optagelse af podcasts, transportomkostninger, deltagelse i en konference for to personer fra Adipositasforeningen samt oplæg på efteruddannelse for sundhedspersonale, viser indberetninger til Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI).
Alene i syv danske kommuner har Frihedsbrevet fundet ulovlige spildevandsudledninger 1.827 steder. En af kommunerne vurderer selv, at det vil tage over ti år, før de lever op til lovgivningen på området. Kommunerne har dermed uden tilladelse udledt miljøskadeligt spildevand i naturen i årevis, da arbejdet med udledningstilladelserne trækker i langdrag. Sagen får kritik fra en ekspert, og partier på tværs af oppositionen kræver nu en forklaring fra ministeren på Frihedsbrevets afsløring, som de kalder for “en meget stor skandale” og “et clusterfuck”.
Bandekonflikten mellem Hells Angels (HA) og Loyal To Familia (LTF) er en realitet og har krævet sit første dødsoffer. Det står klart, efter et 30-årigt prøvemedlem fra HA sidste lørdag blev dræbt af skud ved Pusher Street, hvorefter politiet udfærdigede et såkaldt konfliktnotat, der sætter to streger under uvenskabet. Men hvad betyder konflikten for de to grupperinger, for Pusher Street og alle andre? Det er – sammen med en rekordstor kokainfangst i Spanien – hvad denne uges Fri Bandit handler om.
Jeg er på ferie i denne uge, men jeg synes ikke, at du skal snydes for Fri Tænkning, så jeg har været en tur i arkivet, hvor jeg har fundet et to år gammelt interview med den amerikanske evolutionspsykolog David Buss, som sætter debatten om seksuelle krænkelser og overgreb ind i en bredere historisk sammenhæng. Her får du interviewet i en frisk redigeret udgave.
Syv af landets store fagforeninger har købt milliondyre lejligheder til deres formænd i nogle af Københavns mest attraktive kvarterer, som de kan bo i gratis. Nogle over 130 kvadratmeter. Men de fleste af fagforeningerne har ikke fortalt til deres medlemmer om formandsboligerne, hvilket er stik imod reglerne, lyder det fra en række juridiske eksperter. Flere af fagforeningerne erkender over for Frihedsbrevet at have købt lejligheder uden at orientere deres medlemmer, men de mener, at alt er gået efter bogen.
Kinas demografi er ved at ændre sig. Det begyndte med den såkaldte et barns-politik, men det, der var tænkt som et politisk indgreb i en konkret situation, er nu blevet en del af kinesernes livsstil. Der fødes få børn i Kina, og derfor bliver Kina ældre. Det betyder også, at antallet af kinesere på arbejdsmarkedet falder. Arbejdsstyrken skrumper altså. Det har den konsekvens, at vækstpotentialet reduceres.
Da Stephensen i foråret gik på orlov, var det med meldingen om, at det nu var op til ham at genopbygge tilliden til sine partifæller efter en række dårlige sager, der kulminerede med afsløringen af Stephensens lumre beskeder til et 19-årigt partimedlem. Tilliden stod dog ikke til at redde ifølge Lars Løkke, og den 15. august fik Jon Stephensen besked om at pakke sit gode tøj og gå - og efterlade sit mandat hos Moderaterne. En noget kæk ordre, al den stund at Lars Løkke Rasmussen selv valgte at beholde sit mandat, dengang han forlod Venstre. Og som nogen måske vil huske, stod selvsamme Løkke også med åbne arme, da sønnike, MEP’eren Bergur Løkke Rasmussen, i foråret partihoppede fra Venstre til Moderaterne.
Nogen, der måske også har brug for lidt medvind på cykelstien, er Radio4. Det er en landsdækkende FM-radio, der koster cirka 100 millioner skattekroner om året, og de skal nu ud og lede efter en ny direktør og en ny ansvarshavende chefredaktør. Anne-Marie Dohm, der var begge dele, stopper nemlig ved udgangen af september efter fire år i spidsen for radiokanalen.
En opgørelse foretaget af Fri Finans viser, at mindst 12 højtplacerede embedsmænd og chefer fra styrelser og ministerier har skiftet deres job ud med et andet hos medicinalgiganten. Mens man i både EU og i en række af vores nabolande er opmærksomme og rent faktisk lovgiver mod, at politikere, rådgivere, kontorchefer mv., kan gå direkte fra et højt placeret offentligt job til et ditto i det private, så er det nærmest blevet til en sport i Danmark.
Vuelta a España er startet. Den forsvarende vinder fra Bruxelles, Remco Evenepoel, stiller til start med rygnummer 1. Han udfordres fra en fælles front af Jonas Vingegaard, som vandt Tour de France, og Primož Roglič, som vandt Giro d’Italia. Det er stort for løbet, at tre Grand Tour-vindere står klar i forreste geled. At Tour de France-vinderen har meldt sin ankomst og skal kæmpe mod den tidligere verdensmester, fænomenet Evenepoel, for første gang i en Grand Tour, giver løfter om et godt cykelløb. Det er den røde førertrøje, som er på højkant de næste tre uger.
Novo Nordisk rekrutterer i stor stil fra embedsværket. Mindst 16 personer, hvoraf de fleste har haft ledende stillinger, har i løbet af de seneste år skiftet direkte fra at arbejde i ministerier og styrelser til at arbejde i Novo Nordisk, viser en kortlægning, Frihedsbrevet har lavet. Og det er “bekymrende” og “åbenlyst problematisk”, mener SF og en ekspert. For størstedelen af de tidligere chefer arbejder i dag med at påvirke det embedsværk, de selv forlod.
Vold, drab, afpresning, narkohandel. Det er ofte den slags forbrydelser, som bandemedlemmer bliver sat i forbindelse med. Men nye tal fra myndighederne vidner om, at de organiserede kriminelle har udvidet repertoiret betragteligt og i stigende grad bliver sigtet i sager om ganske raffineret økonomisk kriminalitet. Det og meget andet er, hvad ugens Fri Bandit handler om. For jeg tager denne uge en helikoptertur hen over en – lad os kalde det – kurateret håndfuld af de mange sager, der for tiden popper op fra underverdenen og havner hos politi og domstole.
Du har tidligere oprettet dig som bruger med denne e-mail:
Indtast din adgangskode for at logge ind. Er dette ikke din e-mail, eller ønsker du at logge ind på en anden bruger, klik her.
Din e-mail:
Din e-mail:
Vi har registreret dit medlemskab, men du mangler en adgangskode. For at logge ind på Frihedsbrevet.dk og i Frihedsbrevets app skal du oprette en adgangskode.
Vi har sendt et link til ovenstående e-mailadresse, hvor du kan oprette din nye adgangskode.
Du har nu adgang til alle artikler, nyhedsbreve og podcast. Kom godt i gang ved at vælge dine nyhedsbreve nu.
Du skal være logget ind for at kunne læse og lytte til Frihedsbrevet.